Vi, Pernille og Erik, er i gang med at lave en bog til børn og unge, som får stillet en psykiatrisk diagnose. Bogen skal være en støtte og en hjælp i den tid hvor barnet / den unge skal vænne sig til at leve med en diagnose.
Bogen bliver gratis og for at den skal komme rigtig mange til gavn, har vi brug for din hjælp til at sikre, at man som ungt menneske kan se sig selv i bogen.
Vi inviterer til en workshop om illustrationerne til bogen. Hvor vi gerne vil vise dig billederne der er tegnet til bogen, og spørge dig, om billederne fungerer godt, og viser det vi håber på. Vi vil bruge dine input til eventuelle rettelser af illustrationer, og det kan også være, at vi vil lave supplerende illustrationer.
Sammen skal vi sikre, at man har lyst til at læse i bogen og at illustrationerne er gode.
Så kom og være med til workshop!
– Din alder: 15-23 år
– Tid: onsdag den 11.9 kl. 16-19
– Sted: Makers Corner, Penselsstrøget 66, 4000 Roskilde
– Deltagerantal max. 8 plus arrangørerne (Erik, Pernille og værter Katja og Corna)
– Tilmeld dig på: storestjerner@gmail.com
I maj holdt vi også en workshop om bogen, hvor vi fik mange værdifulde tilbagemeldinger. Nu er hele bogen næsten færdig, og vi inviterer til endnu en workshop. Deltog du i den første workshop,
er du også velkommen til at deltage i den anden workshop. Det er ikke en forudsætning, at have været med på workshoppen i maj, for at deltage den 11. September.
Vi håber meget, at du vil være med! Vi sørger for lidt godt at spise og drikke og vi betaler din transport. Katja og Corna er værter på dagen og skal sikre, at vi får en god eftermiddag. Har du spørgsmål: så er du velkommen til at sms’e eller ringe til Corna: 61 65 75 91.
Hvis du kender nogen, som kunne være interesseret i at deltage, så giv dem meget gerne denne invitation.
På forhånd mange tak
Erik og Pernille