Efter en række forestillinger ude i byen, er Roskilde Teater nu tilbage i vante omgivelser. I resten af november kan du blandt andet opleve en stor teaterklassiker og en underholdende familieforestilling, begge i Lynghøj Teatersal. Du kan også glæde dig til en sjov og rørende forestilling for hele familien hos Lo Specchio.

Desuden har de fået en ny dato til Tour de chambre. Den nye dato er: Mandag den 29. november i Lynghøj Teatersal.

Gengangerne

Klassisk teater, når det er bedst

Henrik Ibsen var på kvindernes side, hvilket var højst usædvanligt på hans tid. Gengangere vakte vild forargelse i sin samtid med historien om familie, samfund og bedrag… Men med tiden er forestillingen blevet en af scenekunstens helt store klassikere.

Gengangere er et komplekst drama, et opgør med det stive højborgerlige samfund og en kamp for kvindens ret til at bestemme over sit eget liv. Skrevet i 1882, men stadig rystende nutidig og spændende som en krimi!

Spillested: Lynghøj Teatersal, Lynghøjen 107, 4000 Roskilde

Gengangerne opføres den 22. november kl. 19:30 Introduktion ved anmelder og museumsinspektør Rikke Rottensten kl. 18:30

Køb billet

Pippi Langstrømpe

Glæd dig til Folketeaterets store familieforestilling

★ ★ ★ ★ ★

Sjovt for børnene, som Astrid Lindgren altid er solidarisk med, men også overraskende rørende for forældregenerationen.”

POV International

★ ★ ★ ★ ★

“Forestillingen er oplagt til en dejlig familieoplevelse, en tur med bedstemor eller bedstefar i teatret eller til skoleklasseudflugter.”

Kulturtid

»Her kommer Pippi Langstrømpe« gjalder det gennem de fredelige gader, da Pippi med det ræverøde hår ankommer med både hest og abe til Villa Villekulla. Hun bliver straks gode venner med de artige nabobørn, Tommy og Annika, og Pippi lærer dem, at man ikke skal lade sig begrænse – for hvordan kan man vide, hvad man kan, hvis man aldrig har prøvet det!

Astrid Lindgrens udødelige klassiker får nyt liv i Folketeatrets store familieforestilling. Denne version af Pippi Langstrømpe er sjov og livlig, men også med et lille strejf af alvor. Forestillingen anbefales til børn fra 6 år.

Spillested: Lynghøj Teatersal, Lynghøjen 107, 4000 Roskilde

Pippi Langstrømpe opføres den 23. november kl. 18:00

Køb billet

Mor

Kim Fupz’ sjove og rørende historie – nu som teater

En underholdende og musikalsk forestilling om drengen, der finder sin mor så pinlig, at han ville ønske han kunne bytte hende ud med en ny.

Ikke fordi der er noget galt med hans mor. Hun er da sød nok. Men så tyk at det er pinligt!

Hvis bare hun var lidt tyndere og spiste masser af gulerødder – så ville alt være godt… Eller ville det? Fra 5 år og op.

Spillested: Lo Specchio, Eriksvej 40, 4000 Roskilde

Mor opføres den 28. november kl. 11:00

Køb billet

Ny dato: Tour de chambre

Roskilde Teater har fået en ny dato til Tour de chambre fra Det Kongelige Teater:

Mandag den 29. november kl 19.30 i Lynghøj Teatersal.

Forhåbentlig kan du den dag. Du kan bare beholde dine billetter fra den 25. oktober. De overfører pladserne til den nye dato. Kan du ikke den nye dato, kan du bytte dine billetter til en anden forestilling eller de refunderer. Kontakt info@roskildeteater.dk. Sidste udmelding er inden den 29. november.

Læs mere om forestillingen

Pressefoto fra Gengangere