Skal der ruskes lidt op i de velkendte retter, så skal der snegl på! Og dem kan du nu købe i Caseus Ost & Delikatesser.
Ditte og Carsten, der driver Danmarks eneste sneglefarm fra Roskilde, har besluttet sig for at opdrætte spiselige snegle, der er rige på både protein og antioxidanter, har et lavt fedtindhold og er langt mere klimavenlige end traditionel kødproduktion.
“Det synes jeg var så spændende, at jeg blev nødt til at fylde hylderne med snegle,” fortæller Allan.
Hos ostemanden finder du dem både naturel, røgede, med smag af chili og anis samt med fennikel og hvidløg. Og savner du inspiration til at få dem fra dåse til tallerken, så er der masser af opskrifter på nordicsnails.com. Måske har du mod på en hvid pizza med spicy snegl? Eller hvad med en kålsalat med østers, svampe og gratinerede snegle?