Ina-Miriam Rosenbaums Projekt Glemmebogen præsenterer i samarbejde med Teatret Svalegangen DET FORTROLIGE RUM – en fremtidskomedie om offentlighedsloven og Christiansborgs mørklagte gange. Forestillingen spiller i Laboratoriet lørdag den 12. marts.
Frank er journalist. Frank bor i fremtiden, i Danmark anno 2068. Der er en mærkelig virus på spil, og Mette Frederiksen er stadig statsminister, selvom ingen har set hende i 30 år! Her i sin isolationsboble støder Frank på offentlighedsloven, den lov, der styrer, hvad vi borgere må vide, og hvad vi ikke må vide. Frank begynder at grave dybt i paragrafferne men farer vild i Christiansborgs mørke.
DET FORTROLIGE RUM er en dybdeborende satire af Kristian Halken, som er både til at grine og græde over. Heldigvis griber journalist Sofie Buch Høyer ind og hjælper Frank og publikum med at forstå de snørklede paragraffer og konsekvenserne af dem. Et oprør ulmer, og snart hvirvles Frank ind i politikerspin, tågesnak og papirer fyldt med sorte overstregninger. En virkelighed, han ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig i et demokratisk Danmark.
Billetter købes på www.roskildeteater.dk
Spillested: Laboratoriet, Rabalderstræde 10, Musicon, 4000 Roskilde
Tidspunkt: lørdag 12. marts kl. 16.00
Medvirkende: Anders Budde Chrisdtensen
Den virkelige journalist: Sofie Buch Høyer
Idé og instruktion: Ina-Miriam Rosenbaum
Tekst: Kristian Halken
Scenografi og videodesign: Signe Krogh
Lysdesign: Henrik Sloth
Lyddesign: Anton Bast
Filmklipper: Nils Aasholm
Videoteknik: Jens Hansen
Forestillingsleder: Ise Klysner Kjems
Øvrige medvirkende: Sofia Mehlum, Søren Bang Jensen, Anna Ur Konoy, Henrik Weel, Karin Bang Heinemeier, Kristian Halken, Andreas Jebro, Solbjørg Højfeldt og Ina-Miriam Rosenbaum
Co-produktion af Off Off / Produktion og Teatret Svalegangen
Varighed: ca. 80 min. uden pause