Fordyb dig i musikken og bliv klogere på dette års musikprogram sammen med en af Roskilde Festivals musikbookere, Thomas Sønderby Jepsen. Aftenen sluttes af med en akustisk intimkoncert med en af dette års upcoming artist, der også skal spille på festivalen.

Forårets sidste lykkeklub står i festivalens tegn, når du sammen med andre musikinteressede selv kan dele dine favoritter og blive inspireret til nye musikoplevelser til dette års Roskilde Festival. Musikbooker Thomas Sønderby Jepsen giver et helt særligt indblik i sit arbejde. Sammen med musikbibliotekarerne deler han ud af sine tips til unikke musikoplevelser med kunstnere, som du måske ikke selv har spottet på programmet. Der vil være te, kaffe og snacks, og så kan du glæde dig til akustisk koncert med en hemmelig, upcoming artist, som du også kan opleve på festivalen.

Det sker på Roskilde Bibliotek onsdag 1. juni kl. 19.15-21.30. Billetter koster 25 kroner og kan købes på roskildebib.dk/detsker

Pressefoto