I sin doktorafhandling har lektor Fabian Holt undersøgt, hvordan væksten i livemusikbranchen over flere årtier har forandret koncert- og festivalkultur. Det oplyser Roskilde Universitet i en pressemeddelelse.
Corona-situationen i 2020 betød, at mange livemusik-arrangementer måtte udskydes eller aflyses efter årtier med vækst i branchen. Væksten skyldes, at mange mennesker har fået mere fritid og velstand, men også at en ny international branche har udnyttet potentialerne. Branchen har medvirket til, at koncerter og festivaler i højere grad er blevet til forbrugerkultur for et langt større publikum. Det er en af konklusionerne i doktorafhandlingen ‘A Better Place for Music? The Social Study of Musical Performance Institutions’, som lektor Fabian Holt fra Roskilde Universitet forsvarede i efteråret.
Afhandlingen giver et teoretisk grundlag for liveområdet ved at stille spørgsmålstegn ved, hvad branchen har gjort ved koncert- og festivalkulturen.
Én af de cirka tyve festivaler i Europa, som Fabian Holt har undersøgt, er Tomorrowland i Belgien. Festivalen er visuelt orienteret med et oplevelsesdesign, som rummer spektakulære effekter, og præsenterer musik fra toppen af hitlisterne. Ved at udvikle deres visuelle identitet og præsentere mere populær musik er festivaler generelt blevet mere attraktive for store publikummer og for store sponsorer og underholdningskoncerner.
Flere af de største danske festivaler ejes i dag af store internationale virksomheder.
“Festivalejere har tjent mange penge på at sælge eller udvikle deres respektive festivaler til internationale koncerner og investorer, og de udenlandske ejere gør det for at øge omsætningen og stiller derfor nye krav til eksempelvis programindhold og ugentlige afrapporteringer,” fortæller Fabian Holt.
Institutioner i international konkurrence
Hidtil har forskere set koncerter og festivaler som enkeltstående begivenheder, men når begivenheder gentages, får de en genkendelig form og bliver et fast holdepunkt for publikum og musikere. Festivaler og koncerter bliver med andre ord til institutioner.
“Mange forbinder kulturinstitutioner med teatre og museer, men spillesteder og festivaler for musik er også en form for institutioner, fordi de skaber regelmæssighed og udgør faste holdepunkter for kunstnere og publikum. Den udvikling kan være nødvendig for at overleve i markedet. Det er blevet mere relevant at se dem som institutioner, fordi de er blevet en del af et større bureaukratisk netværk bestående af store virksomheder og internationale mediemarkeder,” forklarer Fabian Holt.
Når festivalerne har udviklet sig til institutioner, danner det nogle rammer, som kan være svære at bryde.
“Festivalarrangørerne kan føle sig nødsaget til at følge med den måde, som festivaler generelt udvikler sig på. Når festivaler er blevet institutioner, bliver det en dominerende tendens, og jo større konkurrencen er mellem festivaler, jo mere bliver den enkelte festival påvirket. Hver festival skal hele tiden følge med, tilpasse sig og prøve at forny sig i forhold til de andre. F.eks. er mange festivaler over en årrække begyndt at præsentere flere internationale stjerner og udvikle mere luksuriøs mad og service, og den udvikling er et resultat af lokal og international konkurrence,” siger lektoren.
Analyse af koncertindustriens udvikling
Afhandlingen viser, at for samfundet har festivalernes fremgang medvirket til en udvikling i turisme, som har medført en økonomisk vækst, og i byer med store festivaler har det skabt en stolthed over at huse disse store begivenheder, som i flere tilfælde ligger uden for de helt store byer.
De første musikfestivaler, som de kendes i dag, opstod i 1960’erne og 1970’erne, og de startede med bare én scene. Nu har mange af dem fem-seks scener, hvor der er nonstop-musik fra midt på dagen til godt ud på natten.
Om udviklingen er positiv eller negativ, kommer an på øjnene, der ser.
“Det afhænger af ens smag og værdier. De gæster, der gerne vil høre den mest populære popmusik, opleve store, flotte sceneshows og have et højt serviceniveau, har fået bedre festivaler. Men de gæster, der så festivaler som et græsrodsbaseret alternativ til underholdningsbranchen, er mindre begejstrede,” siger Fabian Holt.
Afhandlingen udgives under titlen ‘Everybody Loves Live Music: A Theory of Performance Institutions’ på University of Chicago Press.
