Nu får du muligheden for at fortælle andre om din yndlingsroman. Det foregår på Jyllinge Bibliotek, d. 5. oktober 2015, kl. 17.00-19.00.

Her får du 5 minutter til at fortælle om den bog du aller bedst kan lige, eller en hvilken som helst anden bog du har lyst til at dele med andre. Efter 5 minutter ringer uret, og det er den næstes tur. På den måde får alle lov til at fortælle om deres yndlingsbøger, og bagefter kan man snakke med hinanden og spørge indtil netop de bøger som man syntes lyder interessant. Så man kan altså både få lov at dele sin glæde over en bog, og komme hjem med inspiration til at læse nye bøger.

Det koster 25 kr at deltage, og billetter kan købe på biblioteket, eller på www.roskildebib.dk, og man skal bagefter sende en mail til mellemreolerne@roskilde.dk, med sit navn, og hvilken roman man vil fortælle om.
Det foregår den 5. oktober 2015 på Jyllinge Bibliotek, Bygaden 19, 4040 Jyllinge, kl. 17.00-19.00, og der vil blive serveret sandwich og kildevand.