Roskilde Kommune spørger: ønsker du at arbejde med din motivation for at ændre vaner og livsstil? Dele viden og erfaringer med andre i samme situation? Få inspiration og redskaber til hvordan du selv kan påvirke dit liv i en mere positiv retning? Kan du svare ja, er diabetes-skolen måske noget for dig.

Formålet med diabetes-skolen er, at man kender sin sygdom og ved, hvad man selv kan gøre for at påvirke den, samt at man får mulighed for at møde andre, der også har diabetes type 2.

I forløbet forventer de, at man er aktivt deltagende, og det vil være en blanding af undervisning og erfaringsudveksling mellem deltagerne.

Emner til kurset
Hverdagsliv med diabetes – hvilke udfordringer møder man?
Hvilken betydning har fysisk aktivitet, mad og drikke for diabetes?
Hvad sker der i kroppen, når man har type 2 diabetes?
Psykiske aspekter i forbindelse med at leve med diabetes
Hvordan mindsker man risikoen for følgesygdomme?
Introduktion til den lokale diabetesforening
Forløbet består af 5 mødegange á 2 timer.

Underviserne vil være en sygeplejerske, fysioterapeut og ernæringsfaglig sundhedskonsulent fra Sundhedscentret.

Næste kurser starter
Fredag den 23. oktober kl. 9.30-11.30, Sundhedscentret, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Mandag den 26. oktober 2020 kl. 16.00-18.00, Sundhedscentret, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Tilmelding
Tilmelding er nødvendig.

Læs mere her

Foto: ABW