Sidste år blev Det Store Juleshow med Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester en mindeværdig succes – i år er der for alvor lagt i kakkelovnen til en ny familietradition. Det sker lørdag d. 19. december 2020 i Roskilde Kongrescenter.
I en tid hvor vi er sammen hver for sig, er hjerternes fest et beroligende lys for enden af tunnelen. Traditionen tro inviterer Burhan G til Det Store Juleshow 2020 og akkompagneret af Danmarks Underholdningsorkester, kan du lade julefreden sænke sig i selskab med fortryllende julestemning, og dem du holder af.
Burhan G blev hurtigt kendt for sine bløde toner og tekster til en af de mest sete julekalendere, Tinkas Juleeventyr. Sange som “Tinka, du drømmer. Tror du vi ka’ finde tilbage til magien?” er blevet julesange som vi nu genhører år efter år.
Aldrig har teksten til det store julehit været mere sigende end for tiden som nu er.
Glæd dig til en mindeværdig aften, hvor en ny familietradition tager form, og du igen kan holde om og holde af.
“Julemusik har altid haft en helt særlig plads i mit hjerte. Lige siden jeg som dreng sangjulesange med Københavns Drengekor i Domkirken, har jeg savnet at synge julemusik. Så det er en kæmpe drengedrøm der går i opfyldelse, nu hvor jeg igen får lov at synge både ’Tinka’ og en masse andre af mine yndlingsjulesange til julekoncerterne. Og det gør det kun endnu større, at det bliver med Danmarks bedste symfoniorkester.”
– Burhan G
I dygtigt samspil med Danmarks Underholdningsorkester kan du også glæde dig til nyfortolkninger af nostalgiske juleklassikere samt et gensyn medudvalgte hitsingler såsom ‘Jeg’ I live’, ’Din For Evigt’ og ‘Kalder Mig Hjem’.