I trafikken skal du som hovedregel holde til højre, når det er muligt. Ellers risikerer du at få en bøde på 1.000 kroner.

Når du holder til højre, så bliver pladsen på vejene udnyttet bedst muligt, og alle kommer hurtigere frem.

Hvis du kører bag en bilist, der ikke holder til højre:

  • Hold afstand.

  • Lad være med at forsøge at presse bilisten til at trække ind til højre ved at køre tæt på, blinke med lyset eller andet. Det kan skabe utryghed, irritation og farlige situationer.

  • Væbn dig med tålmodighed og vent med at overhale, til det er sikkert.

  • Overhal aldrig indenom – det er forbudt.

Se Vejdirektoratets kampagne om at holde til højre

Kilde Rådet for Sikker Trafik;

Pressefoto Rådet for Sikker Trafik