Roskilde Bibliotek indbyder til en aften, hvor du kan være med til at diskutere EU’s fremtidige migrationspolitik. Oplev journalist og forfatter Niels Boel, forfatter Carsten Jensen og forfatter og antropolog Hans Lucht gennem hele tre oplæg.

Inden den fælles debat vil de tre deltagere lægge ud med oplæg. Niels Boel er forfatter og journalist og har blandt andet instrueret og tilrettelagt dokumentarfilmen “Migranterne” fra 2009 og holder oplægget “Hvorfor migration? – Indvandring til EU og Danmark”. Derefter indtager den kontroversielle forfatter Carsten Jensen scenen med oplægget “Et nyt 2015? – Afghanistan og Syrien”, og til slut vil antropolog Hans Lucht fortælle om EU’s politik i dag i forhold til migration.

Efter de tre oplæg vil der være en lille pause, hvor du kan få lidt at spise og summe over, hvilke ændringer, du synes der skal laves. De forslag, der derefter fremsættes under debatten bliver samlet og sendt til EU. På den måde kan du være med til udarbejdelsen af EU’s fremtidige migrationspolitik.

Det sker på Roskilde Bibliotek tirsdag d. 25. januar kl. 18-21. Billetter er gratis og kan findes på roskildebib.dk/detsker

Arrangementet er sponsoreret af Europarådet og oprettet på initiativ fra EU-nævnet.