Det er med største fornøjelse, at Jakobskirken endnu engang kan byde velkommen til et rigtigt festligt nytårbrag med Concord Brass Band. Et brass band på et meget højt musikalsk niveau – faktisk det bedste Danmark kan præsentere i disse år. Bandet dirigeres denne gang af David W. Johnson.
Concord er ikke kun Danmarks bedste, men også Danmarks ældste brass band. I efteråret 2018 forsvarede og genvandt de titlen som Danmarks bedste Brass Band. “Concord” betyder samarbejde og glæde – et navn og to ord, der beskriver essensen af det at være musiker i Concord Brass Band. Concord samler dygtige fritidsmusikere, konservatoriestuderende og professionelle. Gennem de seneste årtier har udviklingen i Concord bevæget sig støt hen mod i dag; et brass band på meget højt, musikalsk niveau.
Du kan opleve dette søndag d. 27. januar 2019, kl. 16:00. Der tages entré á 50 kr. til koncerten og i pausen vil der blive serveret en forfriskning.
Billetter kan købes på flere måder. Hvis du vil være sikker på en plads, kan du købe billetter på forhånd via kirkens hjemmeside her. Der kan både betales med MobilePay og Dankort. Derudover sælges der billetter på dagen ved døren fra kl. 15.00.