Fem elever fra Roskilde Tekniske Skole kom hjem med priser fra håndværksfagenes Danmarksmesterskaber, DM i Skills. Det er der al mulig grund til at være stolt af, og det markedere Roskilde Kommune med en reception for vinderne og deres pårørende torsdag den 16. maj.
Mellem borgmester Joy Mogensen og direktør for Roskilde Tekniske Skole Jesper Østrup står de fire nyslåede Danmarksmestre, fra venstre Mia Neergaard Andreasen (blomsterdekoratørerne), Steffen Slott Jørgensen (bygningssnedkerne) og makkerparret Alexander Herluf Hansen og Kamilla Saltoft Finderup Andersen (anlægsgartnerne). Tobias Preilev Hansen vandt arbejdsmiljøprisen hos bygningssnedkerne, men kunne ikke være til stede ved receptionen på rådhuset.