Danmarks første hold af Sang- og Musikvejleder i folkeskolen færdiggør den 8. juni i Roskilde og den 12. juni i Herning deres uddannelse på trods af Covid19 og den helt forandrede hverdag. Det oplyser ‘Sangkraftcentret Roskilde Synger’ i en pressemeddelse.
Sang- og Musikvejlederne har arbejdet med deres afslutningsprojekt hele skoleåret og de har set frem til at fremlægge deres afslutningsprojekter og dele deres erfaringer med hele holdet og de tre sangkonsulenter fra Sangens Hus.
Lærerne har været stålsatte på at blive færdige og derfor har det været vigtigt for os at afslutte den uddannelse for de nye Sang- og Musikvejledere på trods af Covid19, siger projektleder Helle Ohrt ved Sangens Hus, så lærerne kan komme i gang med at bruge de mange færdigheder, de har tilegnet sig på den to-årige uddannelse, når et nyt skoleår begynder efter sommerferien.
Formålet med uddannelsen har været at give et kompetenceløft til de mange dygtige og engagerede musiklærere i folkeskolen, som udviser et højt musikfagligt og pædagogisk overskud samt evner for at kunne vejlede deres kollegaer.
”Vi ser frem til et godt samarbejde med de tre nye sang- og musikvejledere i Roskilde Kommune. Roskilde Kommune er allerede stærke i forhold til musikken. Med de nye musikvejledere vil der være en endnu stærkere tværgående indsats på skolerne når det gælder sang og musik”, siger Jacob Heide Madsen, adm. leder for Sangkraftcentret Roskilde Synger.
Hvem står bag.
Uddannelsen er et pilotprojekt gennemført i et samarbejde mellem 14 kommuner, VIA, Absalon, SyngDanmark – et netværk af sangkraftcentre, A.P. Møller Fondens Folkeskoledonation og
Sangens Hus og er en del af projektet ”Sang, bevægelse og læring”. Uddannelsesforløbet har fokuseret på, hvordan man bedst coacher og vejleder andre, og dels på, hvordan man bedst videregiver faglig erfaring og metoder og varetager rollen som tovholder for hele skolens sang- og musikkultur.
Vi oplever i øvrigt en stor efterspørgsel på Corona sikre sang og bevægelsesaktiviteter i Sangens Hus, da musikundervisning – udendørs og med 2 m’s afstand kan være noget af en nød at knække siger projektleder Helle Ohrt. Lige nu savner vi hinandens nærvær, udtryk, åndedræt – tilstedeværelse, når vi mødes i sang. Også i skolerne har vi svære vilkår for at holde fast i sangen og fællessangen.
Vi må støtte hinanden i at få det til at ske – for børnene – og vi – kan ikke undvære det siger folkeskolelærer og kommende Sang-og musikvejleder Anna Bondo fra Østervangsskolen i Roskilde. Derfor har Sangens Hus lanceret ”Musik med afstand”, som er Covid19 tilpassede digitale praksispakker med remser, bevægelser, rytmer og sange, der tager højde for den helt forandrede hverdag i skolerne.
Læs om Sang-og musikvejleder uddannelsen her: https://sangenshus.dk/vejlederudd/
Se mere om ”Musik med afstand” på www.sbl.sangenshus.dk
D. 8. juni i Roskilde:
Musikvejlederuddannelsen afsluttes i Roskilde d. 8. juni kl. 9 – 15.30 i Byens hus, Stændertorvet.