Danske skibsassistenter er nærmest ikke til at opdrive, siger Danske Rederier. Rederiet Esvagt, der har flest danske søfolk ansat, må rekruttere i Polen, selvom de foretrækker søfolk med dansk pas, oplyser Danske Rederier i en pressemeddelelse.
Aldrig har de unge kvinder udgjort så stor en del af eleverne som på det seneste togt. Og der er job til alle.
De danske søfartsuddannelser kan slet ikke svare efterspørgslen efter danske skibsassistenter. Det konstaterer såvel Danmarks Rederiforening og den største operatør i de nationale farvande, Esvagt.
“Danske skibsassistenter er nærmest ikke til at opdrive. Og arbejdsløsheden er ikke eksisterende, hvilket er frustrerende, når nu rederierne gerne vil ansætte danske skibsassistenter. Derudover er det aldrig sundt, når der ingen arbejdsløshed er, for så er der heller ikke nogen at vælge,” siger Anne Trolle, der er direktør for Arbejdsmarked, Rekruttering og Uddannelse hos Danske Rederier.
Lignende toner lyder fra Nick Ørskov, der er HR-chef i rederiet Esvagt.
“Vi kan slet ikke rekruttere tilstrækkeligt med danske søfolk. Der bliver simpelthen ikke uddannet nok søfolk i Danmark, og derfor er vi nødt til at rekruttere uden for landets grænser, primært fra Polen.”
Og behovet er ganske stort.
“Vi skal bruge 30 til 50 ubefarne søfolk hvert halve år, og vi foretrækker søfolk med dansk pas, når kompetencerne, viljen og personligheden er i orden,” siger Nick Ørskov.
Behov for endnu flere søfolk fremover
Anne Trolle vurderer, at Esvagt er langt den største aftager af skibsassistenter eller ubefarne søfolk, som de også kaldes. Hun peger på, at også andre rederier har udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med danske søfolk.
Og den udfordring ser ud til at blive endnu større, når Folketinget forventeligt vedtager nye regler, som vil gøre det mere attraktivt for nogle rederier at sejle under dansk flag og dermed også mere attraktivt at ansætte dansk arbejdskraft.
Det vil hæve efterspørgslen efter danske søfolk yderligere, forudser hun.
Har et ansvar som erhverv
Nick Ørskov understreger, at der findes mange super dygtige polske søfolk. Når han alligevel efterspørger flere danske søfolk, så skyldes det, at søfolkene skal være og arbejde tæt sammen over længere tid i dansk og nordisk farvand, og der er dansk sprog og kultur en fordel.
Desuden udgør ubefarne danske søfolk grundstammen for rekruttering til for eksempel navigatører, maskinmestre og ansatte på rederikontorerne.
“Vi føler, at vi som erhverv har et ansvar for at være med til at uddanne fremtidens søfolk, hvis Danmark skal bevare positionen som et af verdens førende maritime lande”.
Ingen nem løsning, men..
“Der er ikke nogen nem løsning på den udfordring, men et godt sted at starte er at lade skoleskibene sejle et ekstra togt.”
Skoleskibene har ikke de samme rekrutteringsudfodringer som de landbaserede søfartsudannelser, og skibene har fået en bedre fastholdelsesprocent, så en stor del af de uddannede skibsassistenter efterfølgende får job i de maritime erhverv, vurderer hun.
Er det den kanal der skal satses på er det naturligvis en forudsætning, at der arbejdes målrettet med at rekruttere dem, der rent faktisk godt kan se sig selv med en maritim karriere.
“Forleden hørte jeg, at 30 ud af 62 fra det nuværende togt på skoleskibet Georg Stage har sendt ansøgning om job hos Esvagt. Så det ser meget fornuftigt ud.”
Hos Georg Stage siger direktør Asser Amdisen, at praktisk talt alle uddannede skibsassistenter kommer i arbejde. Desuden udgør kvinder halvdelen af eleverne på det nuværende togt.
“Vi har en arbejdsløshed på 1-2 procent, og langt flere ansøgere, end vi kan optage. Derfor håber vi også på, at politikerne vil fortsætte med at sikre os to årlige togter i de nærmeste år,” siger han.
Stine Amdi Bastiansen, 22 år, Grenå
Har du været søsyg?
Jeg har været søsyg, da vi sejlede kapsejlads. Da vi sejlede i Nordsøen var jeg ret meget nede i rendestenen, men så tror jeg at min mave vænnede sig ret meget til at være til søs og det gjorde jeg også.
Hvordan var det første gang at kravle op i masten i 30 meters højde uden sikkerhedsline?
Jeg har det ret godt med at kravle op nu. Det havde jeg slet ikke i starten. Første gang syntes jeg, det var megaskræmmende, og jeg rystede over hele kroppen.
Og jeg tænkte, jeg kommer aldrig helt op til tops. Men alligevel gik der kun et par uger, så kom jeg helt op i toppen og har været det nærmest hver dag siden, og jeg synes altid det er sjovt at vi skal til vejrs. Det er fedt at have udsigt over hele skibet og vandet.
Hvad skal du lave bagefter?
Jeg skal ud og være befaren og måske sejle på Esvagt, måske andre sejlskibe. Der er mange muligheder. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg skal endnu, men jeg skal ihvertfald ud at sejle noget mere.
Frida Nitschke Madsen, 21 år, Århus
Har du været søsyg?
Man bliver lidt søsyg en gang i mellem. Det været hårdt, det går lidt op og ned, men man begynder at vænne sig til det.
Hvordan var det første gang at kravle op i masten i 30 meters højde uden sikkerhedsline?
Første gang tror jeg egentlig ikke, jeg var så nervøs. Jeg kravlede bare op. Det er virkelig fedt.
Hvad skal du lave bagefter?
Jeg vil gerne ud at sejle noget mere. Jeg ved bare ikke helt hvad det skal være endnu.
Fakta om Georg Stage:
Georg Stage er en sejlende søfartsskole.
Skolen optager ved hvert togt 63 elever.
I løbet af 20 ugers togt får eleverne en uddannelse som ubefaren skibsassistent.
Uddannelsen er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Skibet ejes og drives af en stiftelse med hjemsted i København.
Det første Georg Stage blev bygget på privat initiativ i 1882.
Om uddannelsen:
Der uddannes årligt 126 skibsassistenter (matroser) på Georg Stage.
95% gennemfører uddannelsen
98% er i arbejde eller uddannelse efterfølgende
70% vælger en karriere til søs efterfølgende.
40% tager senere i livet en videregående maritim uddannelse
Eleverne er rekrutteret bredt fra hele landet og fra alle socialklasser
