DEN POETISKE RAPTUS er en festlig og underholdende komedie med Ludvig Holberg som hovedperson. Året er 1722, og den franske Monsieur Montaigu har fået idéen og kongens tilladelse til at opføre teater på dansk. Dog mangler han et repertoire af danske skuespiltekster og opfordrer derfor Holberg til at skrive komedier til teatret i Lille Grønne-gade.

Selv om han er afvisende og forbeholden, drages Holberg snart af teatres frisind og opda-ger komediens oplysende og samfundskritiske kraft. Den poetiske raptus er uundgåelig, og Holberg suges ind i teatrets verden med den erotiske Madame Montaigu, bohemer, evighedsstudenter med hang til flasken, suffløren og altmuligmanden Rasmus – alle parate til at kæmpe for teatret og den frie tanke.

Holberg skrev på halvandet år i begyndelsen af 1720’erne ikke mindre end 17 komedier. Den 25. september 1722 blev dansk teater således født med premieren på DEN POLIT-SKE KANDESTØBER, der den dag i dag er en kendt og elsket klassiker.

I 2022 – 300 år efter – fejrer dansk teater sit jubilæum, og i Roskilde Teater sker det med Ernst Bruun Olsens teaterstykke DEN POETISKE RAPTUS fra 1976. Et levende og un-derholdende portræt af Ludvig Holberg, formidabelt spillet af Anders Juul, der kommer ind under huden på Holberg. En morsom komedie med alvorlige undertoner, ligesom i Holbergs egne komedier. Ej blot til lyst gælder også DEN POETISKE RAPTUS, der peger på kunsten og kulturens svære, men nødvendige rolle i samfundet og ikke mindst betydning for et oplyst verdensbillede. Helt i Ludvig Holbergs ånd.

Der er introduktion kl. 18.30 ved cand.mag. Lisbeth Birde Wiese.

Billetter kan købes på roskildeteater.billetexpressen.dk eller ved indgangen.

Spillested: Lynghøj Teatersal, Lynghøjen 107, Svogerslev, Roskilde
Tidspunkt: Fredag den 25. november 2022 kl. 19.30. Introduktion kl. 18.30 v/ Lisbeth Birde Wiese

Medvirkende: Anders Juul, Tom Jensen, Marie Louise Wille, Josefine Tvermoes, Jesper Riefensthal, Simon Kongsted, Jeppe Ellegaard Marling, Niels Anders Manley
Manuskript: Ernst Bruun Olsen
Instruktion: Geir Sveaass
Scenografi: Marianne Nilsson
Koreografi: Jeanette Binderup-SchuItz
Producent: Folketeatret

Varighed 2 timer og 15 minutter inkl. pause. Link til teatret www.folketeatret.dk

Af: Robin Skjoldborg