I dag bruger vi – måske uden at vide det – Stjernestinettet, som sikre cykelforbindelser i en radius af cirka 5 kilometer ud fra Roskilde bymidte.

Foto Anne Beth Witte

Nu er det planen at udvide nettet, så det dækker ruter fra alle kommunens større bysamfund til Roskilde bymidte. Det er Plan- og Teknikudvalget, der har nikket til, at der bruges penge på at gøre Stjernestierne tydeligere for cyklisterne, så der er gode cykelforbindelser fra kommunens større bysamfund ind til Roskilde by.

Stjernestierne suppleres med tværstier, oplandsstier og visse steder Supercykelstier, der forbinder til trafikknudepunkter.

Det nye Stjernestinet vil indgå i udkastet til Kommuneplan 2025, hvor politikerne skal behandle detaljerne om, hvordan de kommende års cykelruter skal være. Men allerede nu har fagudvalget fordelt ressourcer i puljen til cyklisme, trafiksikkerhed og mobilitet.

Andre prioriterede projekter er:

  • Udvidelse af parkeringsplads og bedre cykelparkering ved Margretheskolen
  • Bedre busfremkommelighed på Køgevej
  • Lyssignal ved Darupvej/Maglegårdsvej
  • Bedre trafiksikkerhed i rundkørslen Holbækvej/Hyrdehøj Vestvej
  • Bedre trafiksikkerhed på Himmelev Bygade    
  • Højresvingsbane ved Vindingevej/Østre Ringvej    
  • Fodgængerfelt ved Børnehuset på Haraldsborgvej
  • Steler i bymidten

Blandt foreløbige projekter i 2026 er blandt andet en cykelsti fra Ramsølille til Ørsted, så der bliver cykelsti hele vejen mellem Viby og Gadstrup.

Se kortet i stor størrelse.

Fakta
Byrådet har bevilget 15 mio. kr. i 2025 til puljen til cyklisme, trafiksikkerhed og mobilitet.

Plan- og Teknikudvalget har nu prioriteret brugen af midlerne.

Andelen af cykelprojekter skal udgøre mindst 40 % af puljen hvert år.

Den kommende kommuneplan foreslår et såkaldt hovedrutenet for at fremme cykling i hele Roskilde Kommune.

Hovedrutenettet består af Supercykelstier, stjernestier, tværstier og oplandsstier.

Hovednettet er et stinet for hverdagscykling og adskiller sig dermed fra det rekreative cykelstinet.

Kilde Roskilde Kommune.