Nu sætter kommunen ind mod cyklerne, der holder udenfor stativer ved toilettet på Hestetorvet.
De blokerer, så kørestolsbrugere og blinde ikke kan benytte toilettet.

cykler1

”Vi snupper din cykel”, står der på nogle mærkater, som en del cyklister vil finde på deres cykler i den kommende tid. Bag på mærkaten står forklaret, at cyklerne bliver fjernet og flyttet til ledige pladser, hvis de ikke står i stativerne.

Baggrunden for kampagnen er, at en del cyklister ”smider” deres cykler udenfor stativerne ved toilettet. Og der er faktisk en grund til, at der ikke er stativer netop her. Hvis der ikke er fri passage ind til toiletterne, så er det umuligt for kørestolbrugere, forældre med barnevogn og blinde at benytte dem, hvilket jo på ingen måde er i orden, når toiletterne netop er indrettet til disse brugere.