Har du nogensinde smagt ”ægte” cider? Al respekt for supermarkedernes mainstream produkter, men der er altså kæmpe forskel på kvaliteten af cidere. Holte Vinlager Roskilde har fået nogle superlækre og meget veltillavede cidere hjem fra Italien, og de tør godt love, at der venter dig en overraskende god oplevelse! Normalt koster cider i denne kvalitet meget mere, og det er derfor lidt af et scoop du kan gøre her.
Cider er yderst velegnet som aperitif, til forretter, lette pastaretter, fisk og skaldyr, og ikke mindst til hygge på terrassen.
Cider Riserva
“Riserva” har en skøn smag af modne æbler, og så er den en anelse sød. Det er en fyldig og kompleks cider med en lang, ren og frisk eftersmag. Boblerne har en fin og elegant struktur.
Den vil være rigtig god til fisk, som et frækt alternativ til hvidvin og øl. Også skøn som hyggeglas!
Cider Secco
”Secco” har en frisk duft og smag af æbler, frugt og hvide blomster. Samtidigt er den sprød, ren og frisk.
Nydes afkølet i et højt glas som aperitif eller sammen med antipasti. Også velegnet til vegetarretter med svampe.
Cider Rosé
Flot rød og klar cider med et gyldent skær. Cideren har en fin frugtprofil af røde æbler. Fra frugten får du både tilpas sødme og syrlighed, hvilket giver cideren en flot balance, og et forfriskende og sprødt udtryk.
En skøn cider, der kan nydes hele året rundt – i tide og utide!