Efter to års pause er det en glædelig nyhed, at de traditionsrige Byparkskoncerter endelig er tilbage, som vi kender dem. Vi skal igen mødes til de hyggelige gratiskoncerter under åben himmel i Byparken, hver tirsdag i juli.
Til sommerens første Byparkskoncert d. 5. juli kan du opleve de kritikerroste publikum-darlings Katinka Band samt en af dansk musiks mest nærværende stemmer – Alberte Winding, som med sin varme og poetiske sensitivitet har rørt generationer af voksne og børn i mere end 35 år. Der er lagt op til sommerstemning af den fineste slags, når to af landets mest efterspurgte sangerinder på tværs af generationer møder publikum i Byparkens smukke rammer.
Vil du vide mere, så læs videre her. Det bliver en FED oplevelse.