Bygningsmalerelev fra EUC Sjælland er anden bedste kvinde i verden ved WorldSkills 2022: Verdensmesterskab for unge håndværkere
Den prestigefyldte konkurrence for de dygtigste unge håndværkere i verden er nu afsluttet. EUC Sjælland stillede op med bygningsmaler Jasmin Vejnø Halling, der blev den anden bedste kvinde i verden til sit fag.
Jasmin Vejnø Halling, der bor i Vordingborg øvede i mange uger på de forskellige dicipliner, der bliver en del af den store konkurrence i Italien.
EUC Sjælland deltog i intet mindre end WorldSkills 2022 den 3.-6. november, der er en konkurrence for verdens bedste unge håndværkere. Konkurrencen skulle have været afholdt i Shanghai i Kina, men blev afholdt i Bolzana i Italien istedet grunden pandemien.
Den ultra dygtige bygningsmalerelev Jasmin Vejnø Halling, udlært ved Poul Pedersen & Søn fra EUC Sjælland placerede sig som den anden bedste kvinde i verden blandt verdens skarpeste og klogest hænder i bygningsmalerfaget. Hun fik en 8. plads ud af 13 pladser. Den eneste kvinde, der lå før hende var en franskmand, der fik en delt 2. plads.
“Konkurrencen var i den grad hård, og det var en oplevelse for livet at se, hvordan de forskellige lande arbejdede i forhold til hinanden. Vi gik til opgaverne forskelligt, men ingen af os nåede at blive helt færdig med opgaven, da den var så svær og presset på tid,” fortæller Jasmin, der er på vej hjem fra Italien.
“Som jeg sagde inden konkurrencen, var det vigtigt for mig at blive tilfreds med mig selv, og stolt over det jeg har lavet. Og det er jeg. Jeg lærte meget af mine medkonkurrenter og har fået nogle sociale kontakter rundt i hele verden,” slutter Jasmin.
Mr