Der er den 29. august indgået budgetforlig for 2024 og 2025 mellem partierne Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.
Et ansvarligt budget
Partierne har i budgetforliget lagt vægt på, at der i byrådet er aftalt en række principper for økonomien i Roskilde Kommune og der er derfor også enighed om udgangspunktet for denne aftale, nemlig at der skal være økonomiske balance og fastholdelse af likviditeten på 275-300 mio.kr. Forligspartierne er enige om en budgetaftale for 2 år. Den 2-årige aftale er et godt grundlag for at føre en ansvarlig, stabil økonomisk politik i de kommende år.
Et vigtigt udgangspunkt er, at Roskilde bliver ved med at være en kommune i vækst med flere borgere og arbejdspladser. Selv om det i de kommende år kommer til at gå lidt langsommere med investeringerne, end vi kunne ønske os, skal der løbende investeres i infrastruktur, daginstitutioner, skoler og kultur- og idrætsinstitutioner. Der skal være gode rammer for kommunens borgere og det har højeste prioritet at sikre, at der er gode og trygge pasningsmuligheder til vores børn i alle dele af kommunen.
Læs hele budgetforliget for 2024 og 2025 nedenfor.
Budgetforlig for 2024 og 2025.
Fra forlig til vedtagelse
Den politisk behandling af budget 2024
- 6. september 2024: 1. behandling i Økonomiudvalget
- 13. september 2024: 1. behandling i byrådet.
- 4. oktober 2024: 2. behandling i Økonomiudvalget
- 11. oktober 2024: 2. behandling i byrådet