Socialminister Astrid Krag sender personlig hilsen til anbragte børn og unge på Årets Børnehjælpsdag 2020. Det oplyses i en pressemeddelse dags dato.

Årets Børnehjælpsdag 2020 bliver markeret søndag den 3. maj. Det sker ONLINE på Børnehjælpsdagens Facebook-side, kl. 09:30-15:30.

Foto: Socialminister Astrid Krag. PR-Foto Børnehjælpsdagen

BREAKING NEWS:
Kl. 12:30: Stor surprise. En helt særlig videohilsen til anbragte børn og unge.
Kl. 12:45: Socialminister Astrid Krag sender videohilsen til anbragte børn og unge.

Årets Børnehjælpsdag 2020 er en hyldest til anbragte børn og unge i Danmark – deres håb og drømme. Den danske hjælpeorganisation Børnehjælpsdagen står bag.
Årets Børnehjælpsdag er rykket online som følge af Corona-virus.

Se hele programmet her: www.bhd.dk/aarets-boernehjaelpsdag

Mød en perlerække af Børnehjælpsdagens kendte ambassadører. Tag del i online aktiviteter og live streamining. Støt den gode sag. Socialministeren har forud for Årets Børnehjælpsdag 2020 modtaget en særlig mini-publikation om Børnehjælpsdagens projekt: ‘Håb og Drømme i en Corona-tid – anbragte børn bidrager til Danmarkshistorien’.

FAKTA OM ÅRETS BØRNEHJÆLPSDAG
Årets Børnehjælpsdag 2020 bliver markeret søndag den 3. maj. Det er den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen, der står bag.
Årets Børnehjælpsdag er en hyldest og støtte til de anbragte børn og udsatte unge, som Børnehjælpsdagen arbejder for i Danmark. Disse unge mennesker bor typisk hos plejefamilier eller på opholdssteder.
Årets Børnehjælpsdag er blevet afholdt i København siden 1904. Alle busser flager i København og Frederiksberg kommune i anledning af denne særlige dag.
På Årets Børnehjælpsdag offentliggøres Børnehjælpsdagens årsplakat, der er skabt af kunstneren Mormor. Plakattraditionen går tilbage til 1904.

FAKTA OM ORGANISATIONEN BØRNEHJÆLPSDAGEN
Børnehjælpsdagen arbejder med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Hjælpeorganisationen står bag en lang række indsatser, der opruster de unge menneskers sociale og personlige kompetencer, så de får bedre forudsætninger for at mestre deres eget liv. Sidste år fik 9.404 børn og unge på børnehjem og i plejefamilier direkte glæde af Børnehjælpsdagens arbejde.

Læs mere på bhd.dk og facebook.com/bornehjaelpsdagen