Boligmarkedet havde fuld fart på i 2020 og slog alle hidtidige rekorder, og det høje niveau fortsætter ind i 2021 i hvert fald for den bedst sælgende ejendomsmægler i Jyllinge: EDC Bolig Poul Erik Bech, der i 2020 stod for 33% af alle handler af byens ejendomsmæglere. Det viser tal fra www.boligsiden.dk, hvor interesserede løbende kan følge med i, hvem der klarer sig bedst.

Boligmarkedet slog i de fleste byer rekord i 2020, og det var også tilfældet i Jyllinge, hvor der som altid er stor kamp om boligkunderne. På www.boligsiden.dk kan boligkøbere og -sælgere gå ind og få et overblik over alle ejendomsmægleres salg i lokalområdet. Her ses det, at EDC Bolig Poul Erik Bech har førertrøjen på i Jyllinge.

“Vi er selvfølgelig stolte af, at vi blev den bedst sælgende boligmægler i 2020 her i Jyllinge. Vi har haft et af de bedste år nogensinde med mere end 75 salg i alt. Vi har fra begyndelsen kæmpet for at blive nummer 1 og over en længere periode opbygget en stærk markedsposition. Derfor er det selvfølgelig tilfredsstillende, at vi i 2019, 2020 og indtil videre også i 2021 har været bedst sælgende i Jyllinge. Det er alle boligtyper, som har haft stigninger i 2020 over en bred kam, men hos os har særligt villaer været meget efterspurgte,” siger partner Jeppe Løgstrup fra EDC Bolig Poul Erik Bech Jyllinge.

Hjemmet har større betydning
EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed og består af 62 boligbutikker, 18 erhvervscentre og har over 500 medarbejdere. Jeppe Løgstrup fra EDC i Jyllinge siger:

“Flere og flere salg ender i en budrunde, da der er mange handleklar købere, og det er med til at holde priserne oppe. Samtidigt går det så hurtigt, at 15-20% af handlerne slet ikke når at blive annonceret. Derfor opfordrer vi kunderne til at skrive sig op i vores køberkartotek. Corona har betydet, at folk går mere op i det hjemlige, og hvordan de bor. Den høje efterspørgsel ser ud til at fortsætte, og vi ser ingen tegn på, at boligmarkedet vil sænke farten foreløbigt. Vi forventer, at udviklingen vil fortsætte et godt stykke ind i 2021, men i takt med genåbning, vaccinationer og flere udenlandsrejser vil boligmarkedet finde tilbage til et mere normalt niveau.”

“Her i Jyllinge var der jo en stormflod tilbage i 2013, og derfor er der blevet opført et dige til at sikre området. Det kan mærkes på markedet, da det nu, hvor diget næsten står færdigt, igen er blevet nemmere at sælge boliger i det påvirkede område. Derudover oplever vi, at flere har lyst til at investere i byen, da der nu blot mangler den sidste etape af frederikssundsmotorvejen. Den har været på tegnebrættet i flere år, men meget tyder på, at den nu er tættere på at blive realiseret, end den tidligere har været, så vi håber, at det snart lykkes at få motorvejen til byen.”

I hele Jyllinge blev der i 2020 solgt i alt 219 boliger, hvilket er en stigning på 30% i forhold til året før.

Åbenhed om boligsalg
På www.boligsiden.dk er kriteriet for at være den bedst sælgende boligbutik i byen, at man gennem en rullende 12 måneders periode har solgt flere boliger end konkurrenterne. Det gjorde EDC Bolig Poul Erik Bech Jyllinge i 2020 med mere end 75 salg, og de ligger i skrivende stund også nummer 1 for de seneste 12 måneder med et salg på mere end 80 boliger.

“Vi går på arbejde hver dag for at gøre en forskel for vores kunder ved at sælge deres boliger. Derfor er det også tilfredsstillende, at vi faktisk har fået en endnu bedre start på 2021 end sidste år. Vi har et mål og en forventning om at fastholde førstepladsen og sælge endnu flere boliger i 2021, og derfor er det også et stort plus, at vi nu har fået endnu en dygtig medarbejder med på holdet,” siger Jeppe Løgstrup fra EDC Bolig Poul Erik Bech Jyllinge.

Jeppe og Casper. Pressefoto.