Kampen mod kræft kan gøres mere effektiv med en ny metode, der med større sikkerhed kan vise, om bekæmpelsen af kræftsvulsten virker. Indtil videre er der udsigt til en mærkbar gevinst for både patienten og samfundet.
En blodprøve er alt, der skal til. Blod fra en patient med kræft bliver analyseret, og lægen kan med resultatet i hånden se, om det er nødvendigt at skrue op eller ned for medicinen.
Metoden bliver i øjeblikket testet i et ph.d.-projekt på Sjællands Universitetshospital – Roskilde og Næstved. Patienter med uhelbredelig lungekræft lægger bloddråber til forskningsprojektet, der foregår på Klinisk Onkologisk Afdeling.
Blodprøven fra patienten bliver sendt til en patolog, der kigger efter DNA fra kræftcellen – ctDNA. Med resultatet i hånden kan kræftlægerne blandt andet se, om der er kræft til stede, om mængden af ctDNA er faldet og om behandlingen har haft en effekt.
– Med ctDNA får vi et præcist billede af, om patienten oplever gavn af behandlingen eller ej, siger Malene Støchkel Frank, der er overlæge og klinisk forskningslektor.
To år
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patienter med uhelbredelig lungekræft bliver behandlet med immunterapi i to år. Ved at kigge efter ctDNA forud for behandlingen, der bliver givet en gang om måneden, kan lægen se, om behandling er nødvendig.
– Viser prøven ingen ctDNA, kan vi spare på behandling. Måske skal patienten kun have immunterapi i 6 måneder og ikke i de 2 år, som retningslinjerne siger. På den måde kan vi øge patientens livskvalitet og samtidig spare penge på behandlingen, siger Malene Støchkel Frank.
I kræftplan V er der fokus på på mere differentieret behandling, hvilket ifølge Malene Støchkel Frank er essensen af metoden med ctDNA i forhold til mere individualiseret behandlingsmonitorering og opfølgning.
I øjeblikket er det normalt at scanne patienten for at se, hvordan det går med behandlingen. Scanninger giver et mindre præcist billede af, hvordan det går med bekæmpelsen af kræften.
– Der er tilfælde, hvor vi kan være i tvivl om, hvad en scanning viser, fordi knuden kan være vokset efter behandling. Det kan skyldes, at immunforsvaret er i gang med at bekæmpe knuden, og derfor ser den større ud på scanningen, siger Malene Støchkel Frank.
Behandling med immunterapi koster 54.000 kroner ved hver behandling en gang om måneden. På to år bliver det til en omkostning på godt 1.400.000 kroner for en patient.
Fast del af behandlingen
I Danmark bliver der cirka behandlet 2.500 patienter med uhelbredelig lungekræft om året.
På Sjællands Universitetshospital regner cheflægen på Onkologisk Afdeling med, at metoden med ctDNA er indført i klinikken inden for få år.
– Jeg vil tro, at inden for en periode på tre til fem år er metoden en fast del af behandlingen i klinikken i en eller anden form. Måske i kombination med andre metoder, siger cheflæge Mads Nordahl Svendsen.
Han og Malene Støchkel Frank peger på, at det bliver nødvendigt med mere effektiv behandling i den nærmeste fremtid, fordi antallet af patienter, der bliver ramt af en kræftsygdom, ifølge prognoserne vil stige i løbet af de næste 20 år med helt op til 30 procent. Samtidig er forventningen, at dødeligheden blandt kræftpatienterne falder.
– Det kommer til at give et større og måske uhåndterbart pres på sygehusene og økonomien, siger han.
FAKTA
Ph.d.-projektet med patienter med uhelbredelig lungekræft på Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital har været i gang i et år
Projektet skal have 350 patienter med i forsøget. Patienterne kommer fra Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland.
Antallet af patienter med kræft stiger i løbet af de næste 20 år med 30 procent. (ctDNA kan bruges i alle dele af onkologien)
Det er ikke muligt at behandle alle patienter med de ressourcer, der er til rådighed nu. Antallet af patienter vil eksplodere – ældre får mere kræft – kræft kommer med alderen – og der bliver flere ældre i de kommende år.
Kræftdødeligheden falder. Stigning på 29 procent over de næste 20 år.
• Hvad er ctDNA?
Cirkulerende tumor-DNA er små fragmenter af DNA, der frigives fra kræftceller og kan måles i blodet
• Hvordan kan ctDNA bruges?
Ved at måle ctDNA kan lægerne følge sygdommens udvikling og tilpasse behandlingen.
• Fordele ved ctDNA:
Mere præcis behandling, færre bivirkninger og potentielle besparelser.
• Udfordringer:
Metoden er stadig under udvikling, og der er behov for flere studier.
Link: Mere om ctDNA
