Tre år er gået siden indierock-gruppen Blaue Blume udgav det mesterlige album ‘Bell of Wool’. Nu er de tilbage med nye toner og ny turné i hele Danmark.

Indierock-gruppen Blaue Blume er klar med ny musik. Den 3. februar udgav de deres nye single crush. Sangen handler om parforhold, stilstand og kunsten af finde tilbage til forelskelsens luner og er deres første udgivelse i 2023.

Blaue Blume er bestående af trioen Jonas Smith, Søren Buhl Lassen og Buster Jensen. Få bands herhjemme har skabt en så skarpt defineret identitet og det høres naturligvis stadigvæk i deres toner.

Ikke kun i kraft af Jonas Smiths vokal som en fundamental identitetsmarkør, men også fordi man i musik, arrangement og eksekvering tydeligt fornemmer et ensemble, der kender og forstår hinanden fuldstændigt.

I forbindelse med udgivelsen af deres nye single ’Crush’ tager Blaue Blume på en Danmarks Turné, hvor de rammer Gimle d. 9. marts 2023. Glæd jer til at opleve dem.

PRAKTISK INFORMATION
TID: torsdag d. 9. marts 2023 kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.00.
STED: Gimle, Tanken.
PRIS: 230 kr. i forsalg – 240 i dørsalg
Billetter på www.gimle.dk

Pressefoto Blaue Blume