Bauhaus starter nu en montageservice, så alle gør-det-selv folk kan få en ekstra hjælpende hånd, når de har købt noget og ikke selv kan sætte det op. De kompetente håndværkere, som skal ud i hjemmene og hjælpe, er også med i en garanti-ordning – så hvis der skulle være lavet fejl, kan det nemt blive rettet.
Montageservicen, med hovedkontor her i Roskilde, er noget helt nyt, de prøver i alle Bauhaus-butikker på Sjælland, og de er derfor i fuld gang med at finde håndværkere som kan deltage. De vil lave servicen som en slags samarbejde med lokale håndværkere i forskellige kategorier.
Selvom det er nyt i Danmark, er ideen afprøvet i både Tyskland og Sverige med stor succes, og den nye afdelingsleder Martin Knappe glæder sig til, at de kan tilbyde det til kunderne her på Sjælland.