For de fleste er det stadig en selvfølge, at deres barn skal døbes, også selv om vi ikke er så stærke i troen som det var tilfældet tidligere. Faktisk var antallet af danskere, der lod deres barn døbe i 2015, kun 61,5 procent, og det har været jævnt faldende lige siden 90’erne. I 1990 blev 80,6 procent af alle danske børn døbt. Ikke overraskende er københavnerne de mindst kirketro, og jyderne er de mest traditionsbundne, ifølge Kristeligt Dagblad.

Foto: CTI Party

Mindre traditionsbundne
Der er mange grunde til, at barnedåben i stigende omfang bliver valgt fra, når vi for allerførste gang fejrer et nyt lille menneske. For det første er der en del forældre, der mener, at barnet selv skal have lov at vælge troen til eller fra, når det bliver i stand til det, men generelt er vi danskere også bare blevet mindre traditionsbundne, og ønsker i højere grad, at sætte vores eget individuelle præg på de fester, vi afholder, og således skabe vores egne, mere personlige traditioner. Det er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel, at gøre det, naboen gør. Tvært imod hylder vi modet til at gå egne veje og finde på nyt, og det gælder også når der skal være fest.

Uanset, om du har valgt at gå den traditionelle vej og døbe dit barn i den kristne tro, eller du vælger at fejre familieforøgelsen med en navnefest for barnet, skal der styr på festlighederne, og der er i dag et hav af muligheder for at gøre festen til din helt egen.

Foto: CTI Party

Lyseblåt eller lyserødt
Lige netop når det handler om at fejre det lille barn på festlig vis, er farveskemaet muligvis lidt mere fastlagt end ellers. Til dåben er kjolen jo typisk hvid med et fint bånd i lyseblåt eller lyserødt, og farverne går ofte igen andre steder, for eksempel i invitationer og pynt, for at markere barnets køn. Men faktisk er lilla også en populær farve til barnedåben (farveteknisk er lilla en blanding af blå og rød, og det er måske derfor). Andre vælger grønt i forskellige nuancer til drengen, for at bryde lidt med det meget traditionelle, eller måske rødt eller en frisk orange farve til pigen.

Alt kan heldigvis lade sig gøre i dag, og de valgte farver kan sagtens gå igen i festudsmykningen og borddækningen, hvis man ikke har lyst til at befinde sig midt i det helt store lyserøde flor. Og så er der jo både guld og sølv tema indenfor for eksempel balloner, der kan være med til at skabe bling og stil over festen.

Generelt er der en tendens til, at vi er blevet gladere for pynt og dekoration, når vi fester, og det er der ikke noget at sige til. Det signalerer, at vi går den ekstra mil for vores gæster, når vi har tænkt over, hvordan det hele ser ud. Det løfter festen og gør gæsterne glade.

Foto: CTI Party

Masser af ideer
Hos www.ctiparty.dk får du masser af ideer når du skal afholde dåb eller navnefest for det lille nye vidunder. Vi har gjort det let for dig. Du kan indkøbe alt hvad du skal bruge på et og samme sted, fra invitationer til balloner, og alt hvad er findes der imellem. Du kan i ro og mag finde frem til hvordan det hele skal se ud hjemme i sofaen, og oven i købet få masser af gode ideer. Hvis du ikke orker at stå i kø hos den lokale pakkeshop, er det muligt at få leveret direkte til døren, så du sparer masser af tid, ved at handle hos CTI-Party og får desuden kvalitet til en fornuftig pris.