Der findes mange dygtige anlægsgartnere, og så findes der dygtige anlægsgartnere med en passion. Martin Fabricius har specialiseret sig i bæredygtige og biodiverse haver til private. Med udgangspunkt i Jystrup kører han ud til kunder i bl.a. Roskilde og Ringsted. Med fokus på at fremme biodiversiteten og samtidig skabe smukke og funktionelle haver tilbyder Martins Naturhaver både rådgivning om og anlægning af naturhaver.
Naturhaver bliver stadig mere eftertragtede. Dels fordi de er mere miljøvenlige, dels fordi de har det vilde udtryk, som mange haveejere efterspørger i dag. Og så kan nogle naturhaver også
være nemmere at passe. Her arbejder man nemlig med i stedet for mod naturen, og det betyder bl.a., at alle planter udvælges på basis af deres evne til at trives netop der hvor de plantes, hvilket minimere udbredelsen af ukrudt. En naturhave er i det hele taget en have, der ikke hele tiden kræver så meget oprydning. Det gælder nemlig om at skabe et godt hjem for orme og insekter.
Skøn at skue og nem at passe
Et af de vigtigste elementer i en naturhave er at have planter, der kan ernære vores insekter. Det handler primært om at have planter, der har pollen og nektar, som bier, sommerfugle og andre insekter kan samle. Martin Fabricius vælger ofte planter, der er naturligt forekommende i Danmark, men også indførte planter som ikke kræver gift for at holde sig sunde og smukke.
“Det er godt at have blik for hjemmehørende planter og være bevidst om hvilke indførte planter som kan noget, dels i forbindelse med biodiversitet, men især i forbindelse med selvforsyning – altså til mad,” forklarer han.
Martin Fabricius er uddannet økologisk landmand, og han er vild med biodiversitet. Hans passion for at skabe bæredygtige haver startede som en interesse for at få mere natur og biodiversitet ind i private haver, og det har vist sig at være en succes. Kunderne fremhæver bl.a. hans stærke holdninger til haven kombineret med lydhørhed for deres behov for en have, der er både skøn at skue og nem at passe. Martin laver haver med blomstrende buske og træer, og en variation af planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter. En naturhave behøver således ikke at se vild og uklippet ud, men kan stadig have et smukt og velplejet udseende.
Vand og gamle træer
Martin har uddannelse i at fælde og beskære træer og i at klatre og arbejde i træerne med fældning, beskæring og topkapning. Dertil har han også forsikring.
“I biodiversitetssammenhæng er det vigtigt at bevare stående døde og levende træer. Beskæring kan være med til at bevare, men det at jeg kan klatre, betyder at jeg også kan veteranisere træer, altså lave kontrollerede skader, som hjælper forskellige dyr til at finde bolig, da vi har alt for få naturligt skadede træer i vores natur,” oplyser han.
På Martins Naturhavers hjemmeside kan du finde haveinspiration i galleriet med billeder af tidligere projekter, herunder eksempler på fældning af træer og restaurering af højbede. Der er også en masse viden at hente om hvad der kendetegner naturhaver; hvorfor det f.eks. er vigtigt at haven rummer vand og gamle træer.
Hvis du ønsker at anlægge en ny naturhave eller har brug for omlægning af en eksisterende have, så er Martins Naturhaver det oplagte valg. Du kan kontakte Martin på telefonnummer 27 57 60 73 eller besøge hans hjemmeside for flere gode haveråd.
Hvad siger kunderne? Læs mere her.
Martins Naturhaver
Bymarken 19
4174 Jystrup Midtsj.
27576073