Over en periode på lidt over syv uger fra den 1. februar til den 23. marts fik 117.670 borgere både en PCR-test og en antigen-test inden for 48 timer.
Ifølge PCR-testen var 4.069 af dem positive. Antigen-testen fangede imidlertid kun 2.159 af dem. Det betød, at 1.910 personer fik et tilsendt et negativt testsvar, selv om der kunne påvises coronavirus i svælget.
”Vores undersøgelse viser, at antigen-tester ret upræcise til at udpege en smittet person. Vi kan se, at 47% af alle dem, der reelt er smittede med corona, får et negativt testsvar efter en antigen-test. De er altså testet falsk negativ”, siger konstitueret faglig direktør på SSI Tyra Grove Krause om undersøgelsen.
Et screeningsværktøj
Ifølge Tyra Grove Krause passer resultatet godt med det, man ved fra andre undersøgelser, hvor man har sammenlignet de to test. Især hvis man tester personer uden symptomer.
”Man kan se på antigen-testen som en meget bred si. Den fanger de mest smitsomme, men ikke alle dem, der potentielt kan smitte. Derfor betragter vi antigen-testen som et screeningsværktøj. Den er et ekstra redskab til at finde og nedkæmpe virus”, siger Tyra Grove Krause
Derfor er en negativ coronatest heller ikke et grønt kort til at lade være med at følge coronarestriktionerne.
Mange falsk positive
For at gøre det endnu mere usikkert, er der også mange, der får et positivt testsvar efter en antigentest, selv om de ikke er smittet med coronavirus.
Det sker for 45% af dem, der får et positivt testsvar
”Derfor er det meget vigtigt, at alle, der får et positiv resultat fra en antigen-test, lader sig PCR-teste hurtigst muligt, så de sikrer sig, at de er smittede. Det er først efter den efterfølgende positive PCR-test, at vi kalder det et bekræftet tilfælde. Altså at man er smittet”, siger Tyra Grove Krause.
Dette fremgår også af Sundhedsstyrelsens anbefaling, at en positiv antigen-test altid skal bekræftes med en positiv PCR-test, der tages den samme eller næste dag .
Kilde: Statens Serum Institut
