Hvis du er en af dem der har været til koncert ved amfiteatret i Folkeparken, så ved du også hvor dårligt man sidder. Men det er snart forbi, for Roskilde Kommune har valgt at renovere amfiteatret, så det bliver en meget mere behagelig føleles at sætte sig, når det står færdigt i foråret 2016.
Christina Zingenberg fra veje og grønne områder i kommunen forsikrer, at det vil komme til at se ud som det gør i dag, men bare meget bedre. Kommunen har altså valgt ikke at lave helt om, både fordi det vil koste en hel del mere, og fordi det er et flot stykke landskabsarkitektur der har stået siden 1935-36.
Samtidig med at der arbejdes på amfiteatret, vil kommunen genplante den gamle allé af kirsebær mod Kong Valdemarsvej.
Renoveringen af amfiteatret vil begynde i løbet af efteråret 2015, og forventes at stå klar til en ny sæson til foråret 2016.