I 2019 gjorde den daværende regering det muligt at oprette en aktiesparekontoen. Aktiesparekontoen havde til formål at give nogle skattemæssige fordele, og dermed øge interessen for aktieinvesteringer. Og det er præcis, hvad aktiesparekontoen har gjort – givet indehaverne skattemæssige besparelser.
Spørgsmålet er så, om aktiesparekontoen kan anses for at være en succes? Det kommer nok an på øjnene, der ser. For selv om det er ganske korrekt, at indehavere har nydt godt af skattelempelser, så er det ikke uvæsentligt at se på skattelempelsernes størrelse.
Så meget sparer du i skat med en aktiesparekonto
Siden loftet på aktiesparekontoen blev hævet tilbage i sommeren 2020, har det været muligt at investere op til 100.000 kr. på en aktiesparekonto. Lad os derfor tage udgangspunkt i en aktiesparekonto, hvor det fulde potentiale er udnyttet.
Derefter kan vi se på aktiemarkedets gennemsnitlige forrentning. Den ligger historisk på 7%. Investerer du 100.000 kr., kan du altså – gennemsnitligt – forvente at forrente din investering med 7.000 kr.
Uden en aktiesparekonto vil du skulle betale 27% i skat af kursgevinsten. Når du investerer via aktiesparekontoen, er det derimod kun 17%. Du opnår altså dermed en besparelse på 10% af det samlede afkast, hvilket svarer til 700 kr.
…og så er der lige ulemperne
700 kr. er som bekendt bedre en 0 kr. Besparelsen kan dog ikke stå alene; vi er også nødt til at se på de regler, aktiesparekontoen er omfattet af. Først og fremmest gælder det nemlig, at aktiekontoen til forskel fra frie midler lagerbeskattes. Tager vi udgangspunkt i eksemplet fra tidligere, vil du dermed blive beskattet 17% af dit afkast på 100.000 kr. – også selvom du ikke realiserer gevinsten.
Det betyder, at du enten er nødt til at sælge en del af dine aktier, eller alternativt nødt til at skaffe penge til skatteregningen på anden vis. Når det sker, fjerner du reelt set midler fra investeringen, og lagerbeskatningen er således med til at udhule din investering.
Derudover kan du heller ikke selv vælge, hvad du vil investere i. En lang række aktiver hører ikke ind under reglerne for aktiesparekontoen. Det gælder f.eks. CFD’er.
Besværet værd?
Kan det så betale sig at bakse med aktiesparekontoen, når regler kontra skattemæssig gevinst sættes i forhold til hinanden? Det må være op til den enkelte at vurdere. SKAT havde selv vurderet, at op imod 900.000 personer ville oprette en aktiesparekonto. Ved indgangen til 2020 var dette tal imidlertid kun 50.000. Set i lyset af det, er det måske på tide, at aktiesparekontoformatet tages op til revidering?
