Kom med ned under jorden den 2. juli 2015, til en spændende og stemningsfuld rundvisning i Skt. Laurentius ”by night”. Stedets historie går helt tilbage til middelalderen, så der er masser af gode og spændende historier i vente.
Aftenomvisningen arrangeres af Roskilde Museum, som advarer om, at turen går ad smalle trapper og derfor ikke er nem, hvis man er gangbesværet.
Der er begrænset antal billetter, som kan købes i Sankt Laurentius på Stændertorvet eller på Roskilde Museum fra den 22. juni.
Billetter koster 25 kr. Turen i Skt. Laurentii Kirkeruin starter kl. 19.30 og slutter omkring kl. 21.00.