Erfaringerne med kystbeskyttelse i Jyllinge Nordmark har sat sit tydelige fingeraftryk på en gennemgribende ændring af kystbeskyttelsesloven, vurderer borgmester i Roskilde Kommune, Joy Mogensen, som har sendt et høringssvar til ministeriet.
Borgmesteren presser forsat på for, at Kystdirektoratet giver en endelige tilladelse til projektet i Nordmarken før lovændringen. ”Roskilde, Egedal og Frederikssund Kommuner har kæmpet mod både vand og bureaukrati, når vi har skullet navigere 10 forskellige sagsforløb, for at sikre vores borgere mod oversvømmelser.
Det handler om en jungle af forskellige love med forskellige høringsmuligheder og forskellige klagemuligheder”, siger borgmester Joy Mogensen, og forsætter; ”Målet er at få kystbeskyttelsen etableret hurtigst muligt, fordi borgerne selvfølgelig ønsker at leve i tryghed. Derfor har vi afviklet mange af forløbene på samme tid, men hvis noget så går galt ét sted, så skal de andre procedurer også gå om. Det har været ekstremt frustrerende for borgerne i Nordmarken og alle os andre, der ønsker, at de ikke skal opleve én til stormflod uden at være beskyttede”, siger borgmesteren.
Læs resten af pressemeddelsen her.