Æbler, æbler, æbler! Lützhøfts Købmandsgaard er klar til efterårsferien.
Efteråret leverer en overflod af den fantastiske frugt. Det fejrer de i efterårsferien på Lützhøfts Købmandsgaard. Tiden er sat 100 år tilbage, og du kan smage, dufte, føle og lytte dig igennem en perlerække af aktiviteter.
Besøg dem alle hverdage i uge 42, kl. 11-15.
FRI ENTRÉ.
Det er hårdt arbejde at presse æblemost. Men hver en dråbe af den gyldne saft er det hele værd. Tag en pose æbler og en flaske med, eller køb dem hos købmanden.
Imens giver lyden af hestesko på toppede brosten genklang, når I sadler op i den historiske hestevogn. Se byen fra sin bedste side, og hils på de smukke Frieserheste.
I gårdens kringelkroge breder mystikken sig, for Benny Brugsuddeler har stjålet Kim Købmands gyldne æbler. Hjælp ham med at få dem tilbage, og bliv rigt belønnet i den store skattejagt.
På Håndværksmuseet kan du prøve kræfter med forskellige håndværk. Vær med til at mure en væg op, eller byg et skib, en klemmepistol, et fuglehus eller et af de mange andre byggeprojekter.
Æblerne kan blive til de fineste små kunstværker. Tryk dit helt eget forklæde, eller lav et viskestykke til bedstemor med finurlige æbleformer i den lune café. Her kan du også tage en pause med et par hjemmelavede æbleskiver med æblestykker. Imens disker slagterne op med pølser fra den historiske pølsevogn.
Og så er du selvfølgelig også velkommen både foran og bag disken i den gamle købmandsbutik. Her kan du få fyldt bolchekrukken med rare sager fra dengang eller finde den håndlavede opvaskebørste.
Kom og fejr den fantastiske frugt med hele familien.
14-18 oktober, alle dage kl. 11-15
Materialepriser fra 20 kr.
Mad og drikke fra 20 kr.