Sæt kryds i din kalender søndag den 1. december 2019, kl. 11:30 – 15:30 og tag venner og veninder, familie og bekendte med til det hyggelige og familievenlige Adventsmarked 2019 i Sankt Jørgensbjerg Sognegård, Møllehusvej 120, 4000 Roskilde
Igen i år kan du prøve “Tombolaen” og “Lotteriet”, hvor du kan vinder flotte præmier fra de mange lokale sponsorer. Eller hvad med en fisketur i “Fiskedammen” som er i det nye børnehjørne fyldt med spændende aktiviteter.
Som noget helt nyt kan du besøge den store 55Grader Nord lastbil fyldt med friluftsgrej til hverdagsliv og udeliv. Så kom og fyld posen med alt godt til din næste tur.
Hos “Guf og Gode sager”, har du mulighed for at forsyne dig med hjemmelavet marmelade, hjemmebagte småkager og små spændende nipsting til din hjemlige hygge.
I den hyggelige julecafé kan du købe alt, hvad der hører sig til en dansk julefrokost som fx hjemmestegt medisterpølse med rødkål, ”Jule sin carne” (vegetar ret), potionssild, ris a la mande og lækre lagkager.
Underholdning for både børn, unge og voksne skal der til ved et rigtigt adventsmarked. Oplev ægte luciaoptog på de skrå brædder udført af FDF’erne og hør Sankt Jørgensbjerg Koret synge synger julen ind, krydret med skønne fællessange.
Udenfor i de grønne omgivelser, genoplever du sommerens duft af grill og kul, når FDFs CO2 neutrale Gril, griller julen ind med lune flæskestegssandwich.
Sidst, men ikke mindst kan du udfolde dine kreative sider i hjerte-værkstedet, hvor du kan kreerer dit helt eget honningkagehjerte med farvestrålende pynt og sød glasur.
Hele overskuddet fra Adventsmarkedet går ubeskåret til lokalt og globalt børne- og ungdomsarbejde:
- Lokalt: FDF Sct. Jørgensbjergs børne- og ungdomsarbejde. http://fdf.dk/sctjorgensbjerg
- Menighedsplejen, som hjælper lokale nødstedte familier. https://www.sjk.dk/om-os/sankt-joergensbjerg-menighedspleje/
- Globalt: FNs Verdensmål med særligt fokus på Nepal og den bæredygtige kurs i verdenen; https://fdf.dk/inspiration/globus/globus-projektet/