Foreningen for Bygnings og Landskabskultur i Roskilde har udvalgt Kræftrådgivningen til vinderen af årets plakette. Deres hus på Gormsvej 15 er et tydeligt tegn på kvalitet og moderne arkitektur, og derfor blev årets plakette sat på bygningen fredag d. 27. november 2015.
Huset er tegnet af arkitekterne fra ADEPT, og udefra falder det godt ind i omgivelserne, mens den indvendige indretning viser gennemført kvalitet og har været afgørende for vinduernes placering – som er meget atypiske set udefra. Huset blev taget i brug i august 2014, af Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Roskilde.