I revyen PÅ LOFTET SIDDER KRISEN fabulerer succesholdet fra Café Liva på en sort-satirisk, crazy-musikalsk måde over den stundende højtid. Forestillingen kan opleves tirsdag den 26. november kl. 19.30 i Gimle.
Atter sender Cafe Liva en julecabaret på turné og atter bliver samtlige af julens traditioner, fortællinger, religiøsitet og baggrunde kastet skævt og sort-satirisk op i luften, uden nogen som helst garanti for, hvor de lander.
Vi lever i krisernes vakuum, hvor verden er om muligt endnu mere af lave end før i verdenshistorien, som journalister uden historisk ballast plejer at kalde det – og det ser rigtig nok sort ud:
Atter krig på Europæisk jord; klimakrise med udsigt til jordens undergang; energikrise og inflation – men den største krise i de små familier er nu engang: SÅ er det jul igen!
Og dér opstår så følgende spørgsmål: Er udtrykket ”en hvid jul” mest krænkende for klimaet eller bare bundracistisk?
Bør sangen ”Jeg så julemanden kysse Mor” ikke både undergå et #metoo-tjek og lige generelt kønsopdateres?
Mon SVM-regeringen inviterer resten af Folketinget med til jule-afslutning i år?
Billetter kan købes på https://roskildeteater.billetexpressen.dk eller ved indgangen.
Spillested: Gimle, Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde
Tidspunkt: tirsdag 26. november, kl. 19.30
Medvirkende: Jacob Morild, Morten Wedendahl, Karsten Jansfort og Thomas Pakula
Tekster og instruktion: Jacob Morild
Producent: Café Liva
Varighed: 115 min. incl. pause.
Link til teatrets hjemmeside https://cafeliva.dk