Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet 21-28. september 2016.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-roskilde.dk
Brandundersøgelse – Rishøjgårdsvej, Gundsømagle, Roskilde
Kl. 2132 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en brand i en fire-længet ejendom med stråtag. Ved brandvæsnets og politiets ankomst var et par af længere nærmeste overtændte. Brandvæsnet fik i løbet af deres indsats assistance fra brandstationerne i Roskilde, Taastrup og Greve samt hjælp fra Beredskabsstyrelsen. Tre længere/bygnnger udbrændte, og taget faldt sammen på et par længer. Politiet har ved de foreløbige undersøgelser fået mistanke om, at branden kan være påsat, idet der ikke umiddelbart var nogen naturlig forklaring på brandens opståen, ligesom der opstod brand flere steder i bygningerne, som nu skal undersøges af efterforskere og kriminalteknikere. Ingen kom til skade som følge af branden.
Tricktyveri – Skramsvej, Havdrup – Solrød
Kl. 1833 anmeldte en 84-årig kvinde fra Havdrup, at hun kl. 1100-1130 på sin bopæl var blevet kontaktet af en fremmed kvinde, der havde spurgt om vej til et hospital. Kvinden viste et kort på sin telefon og fik forklaret vejen til nærmeste hospital. Den 84-årige var netop cyklet hjem efter indkøb og havde stillet sine varer og taske med dankort fra sig, medens hun hjalp den fremmede kvinde. Bagefter opdagede den 84-årige, at hendes dankort på ukendt måde var blevet stjålet fra tasken og efterfølgende misbrugt til uberettiget hævning af 15.000 kr. Den fremmede kvinde blev beskrevet som: A: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 23-27 år, 170-170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Dårligt engelsk, nydelig klædt., Talte: Engelsk, Iført: Sommer jakke i lysegrå.
Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærke t noget i relation til sagerne i Greve og Havdrup. Kontakt politiet på tlf. 114.
Spirituskørsel – Roskilde
Kl. 1039 anholdt politiet en 46-årig mand fra Roskilde, der kørte i bil på Ringstedgade. Han var påvirket af spiritus og fik derfor udtaget en blodprøve, før han igen blev løsladt.
Brand i bil – Roskilde
Kl. 0036 blev anmeldt om en brændende bil på Lindenborgvej, hvor bilen stod på en parkeringsplads. Bilen må formodes påsat.Sagen undersøges nærmere af politiet.
Vi hører gerne fra vidner, der har hørt eller set noget i relation til branden. Ring 114.
Tyveri fra virksomhed – Roskilde
Mellem fredag 230916 og lørdag 240916 er en port opbrudt til fa. Øbakke, Københavnsvej, hvor der er stjålet otte gravemaskiner til et stort kontant beløb. Gravemaskinerne er helt nye. Tre maskiner af mærket TB 290, tre af mærket TB240 og to af mærket TB260. Politiet vil meget gerne høre fra vidner eller andre, der har oplysninger om de stjålne gravemaskiner.
Spirituskørsel – Roskilde
Kl. 1812 anholdt politiet en 69-årig kvinde fra Grevinge, der kørte i bil på Holbækmotorvejen. Kvinden var påvirket af spiritus, og hun fik udtaget en blodprøve, før hun igen blev løsladt.
Narkobilist var frakendt kørekortet – Sankt Clara Vej, Roskilde
Kl. 2245 bemærkede en patrulje, at en bilist foretog en ulovlig overhaling under kørslen. Bilen blev ført af en 29-årig mand fra Herlufmagle, der i forvejen var frakendt kørekortet. Mistanke om påvirkning af narkotika blev bekræftet af en narkometertest, der gav udslag på både kokain og hash. Ved nærmere undersøgelse af hans bil viste det sig, at bilen ikke var registeret, og at de nummerplader, der faktisk sad på bilen, var stjålne. Den 29-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve og afhøring til de mange sigtelser.
Stenkast fra motorvejsbro – Køgevej, Roskilde
Kl. 1720 anmeldte en 25-årig mand fra København S, at han under kørsel i sin bil ad Holbækmotorvejen mod vest kl. ca. 1715 undgik en sten, som formentlig blev kastet fra broen (Køgevej) over motorvejen. Der var ifølge anmelderen tale om en 7-8 cm stor sten, som nåede at lande på kørebanen, inden han kørte over den. Politiet kørte efterfølgende til stedet, men kunne ikke finde nogen sten svarende til anmelderens beskrivelse. Anmelderen oplyste, at en person gik på broen i retning mod Roskilde (mod nord), men personens rolle var ukendt.
Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket noget i relation til anmeldelsen, ligesom politiet gerne vil i kontakt med personer, der har været på broen omkring kl. ca. 1715 søndag eftermiddag. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Narkobilist smed narko ud af bilen – Frederiksborgvej, Himmelev, Roskilde
Kl. 2355 bemærkede en patrulje, at en bilist under kørslen ad Frederiksborgvej smed noget ud af vinduerne under kørslen. Politiet standsede personbilen, der blev ført af en 45-årig mand fra Roskilde. Da han blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer under kørslen, blev han anholdt og sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand. En politihund blev tilkaldt til stedet, og den fandt kort efter en gummihandske, der indeholdt ca. 1 gram kokain, ca. 1½ gram amfetamin og ca. 5 gram methamfetamin. Stofferne i handsken mistænker politiet den 45-årige for at have smidt ud under kørslen. Ved ransagning af hans bilen fandt politiet en ulovlig kniv, så han blev også sigtet for overtrædelse af knivloven. Den 45-årige fik udtaget en blodprøve til undersøgelse for euforiserende stoffer, men ikke løsladt, da politiet vil undersøge hans bopæl nærmere for eventuel besi ddelse a f yderligere stoffer.
Narkobilist – Frederiksborgvej, Himmelev, Roskilde
Kl. 0022 anholdt og sigtede politiet en 18-årig mand fra Roskilde for narko-kørsel i en personbil. Narkometertesten indikerede, at han var påvirket af kokain. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.
Tricktyveri – Roskilde
Kl. 1100 var en 82-årig mand ved Superbrugsen på Trekroner Centervej, hvor en kvinde havde tabt nogle mønter uden for forretningen. Hun var meget længe om at samle mønterne op, og den 82-årige opførte sig som en gentleman og hjalp kvinden med at samle op. Han opdagede efterfølgende, at han havde fået stjålet sin pung fra en baglomme indeholdende kontanter, kort m.v.
Kvinden beskrives som: 15-16 år, 150-155 cm. spinkel, brunlig hudfarve, sort hår og mørkt tøj.
Butikstyveri – Roskilde
Kl. 1836 lavede en 17-årig dreng fra Roskilde butikstyveri i Føtex, hvor alarmen blev aktiveret, da han gik ud. Personalet var straks efter gerningsmanden, og det samme var to politifolk, der tilfældigt var på stedet og overværede personalets jagt på den 17-årige. Han blev anholdt og sigtet for tyveri.
Han blev fundet i besiddelse af et lille kvantum hash, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euf. stoffer. Løsladt efter afhøring.
Selvmordstruet kvinde efterlyst – Roskilde
Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser den tyske statsborger, Christie Zenker, som er bortgået fra sygehuset “Fjorden”, Smedegade 10-12, 4000 Roskilde. Bortgåede beskrives som: kvinde, 41 år, spinkel af bygning, lyst langt hår, iført hvidt hospitalstøj og sorte gamascher, taler kun tysk og fremstår psykisk syg. Bortgåede har pådraget sig et blåt øje. Hun forlod “Fjorden” tirsdag d. 200916 kl. ca. 13.20 og er ikke set siden; men hun er tidligere fundet i Egøje på Stevns, Borup, Osted og i Roskilde by. Oplysninger om Christie Zenker bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på 114.
Social dumping-aktion – Roskilde / Greve / Karlslunde
Midt- og Vestsjællands Politis udlændingeafdeling gennemførte i går i samarbejde med både SKAT og Arbejdstilsynet en målrettet aktion rettet mod ulovlig arbejdskraft inden for skrotningsbranchen. Tre virksomheder i hhv. Greve, Karlslunde og Roskilde fik uvarslet besøg af myndighederne, som kl. 1325 på virksomheden i Roskilde traf to mænd på 28 og 35 år fra Nigeria iført arbejdstøj og i færd med at arbejde. Begge blev anholdt for overtrædelse af udlændingeloven og sigtet for ulovligt arbejde i Danmark. Begge er fortsat i politiets varetægt og forventes fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, medens politiet undersøger deres personlige forhold nærmere. På de to virksomheder i Greve og Karlslunde fandt politiet ingen anledning til at foretage sig yderligere.
Indbrud i perioden
Korshavevej, Assendløse, Viby Sj.
Sivænget, Snoldelev, Gadstrup
Brøndstræde, Gl. Havdrup
Lindevej, Roskilde
Store Valbyvej, Roskilde
Langebjergvænget, Roskilde
Københavnsvej, Roskilde
Ågerupvej, Vigersted, Ringsted