Ragnarock laver plads til særarrangementer
Fra 1. september holder Ragnarock lukket for offentligheden om mandagen, så virksomhedernes efterspørgsel på at leje sig ind og afholde særarrangementer, møder eller konferencer, kan blive imødekommet.
Frank Birkebæk der er direktør for ROMUS som Ragnarock hører under, er overvældet over den interesse som borgere og erhvervsliv har viser museet.
Meningen har hele tiden været at Ragnarock skulle være et levende kulturhus, der kan rumme formidling af kulturhistorie på flere forskellige niveauer, siger Frank Birkebæk.
Derfor vil de arrangementer som virksomhederne bestiller, få en endnu højere prioritet.
Mandagen som jo ellers ofte er lukkedage for mange museer, vil nu blive brugt til større kommercielle arrangementer. Museets viden skal så vidt mulig være optimal tilgængelig, og vi skal finde veje at frembringe det økonomiske grundlag for, at vi fortsat kan udvikle tilbuddene.
Det har så også den fordel at museets daglige gæster ikke bliver forstyrrede af de kommercielle arrangementer, siger Frank Birkebæk.
Ragnarock vil fra 1. september være åben for offentligheden tirsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag fra kl. 10-18, samt onsdage 10-22.