folkeskole

Godt halvandet år efter skolereformens indførelse er den første grundige kortlægning af, hvordan det egentlig går i folkeskolen, gennemført. Undersøgelsen viser, at eleverne trives i alle Roskilde Kommunes folkeskoler. 

Forskere afdækker i ny undersøgelse et homogent billede af elevernes trivsel i Roskilde Kommunes skoler. Forskellene mellem skolerne er små, men kommunen har det højeste gennemsnitsniveau blandt de 13 deltagende kommuner.

Undersøgelsen bekræfter, hvad også andre undersøgelser har vist. Eleverne trives i den danske folkeskole. Både de små elever i 0-3 klasse og de større i 4-9 klasse kan lide at gå i skole. Faktisk er der kun tre procent af eleverne, der slet ikke kan lide at gå i skole.

Men Roskilde Kommunes skoleelever i 4-9 klasse trives efter egne udsagn markant bedre end gennemsnittet for de deltagende kommuner. Forskerne skriver endvidere i rapporten, at der generelt set tegner sig et meget homogent billede af Roskilde Kommunes skoler, med små afvigelser mellem skolerne og et højt gennemsnitsniveau.

“Hver eneste elev, der ikke trives, er én elev for meget. Men lad os samtidig glæde os over, at folkeskolerne i Roskilde Kommune for langt de fleste elever er en stor succes, når det handler om trivsel. Det viser, at vi har ledere, lærere og pædagogiske medarbejdere, som skaber en god og tryg ramme om vore børn” – siger Claus Larsen, der er formand for Skole- og Børneudvalget.

Han hæfter sig ved, at det er en meget grundig, detaljeret og veldokumenteret undersøgelse, som giver skolerne masser af nyttig viden at arbejde videre med.

Der er stillet hele 373 spørgsmål i alt til de deltagende elever, lærere, pædagogiske medarbejdere, forældre og skoleledelser. Og svarprocenten er for en sådan undersøgelse meget høj. For både lærere og elever ligger den på omkring 90 % i Roskilde Kommune. For forældrene er den noget lavere, godt 51 %, hvilket ifølge forskerne er forventeligt og normalt.

Den sociale arvs betydning
Desværre viser undersøgelsen også, at der endnu er et stykke vej til skolereformens mål om, at elevernes sociale baggrund skal spille en mindre rolle i forhold til deres faglige resultater. Både elevernes egne vurderinger af deres trivsel, undervisning, adfærd og indsats og lærernes vurdering af eleverne afhænger af forældrenes uddannelsesbaggrund. Forældrenes vurdering af deres egen indsats i forhold til børnenes skolegang afhænger også af deres uddannelsesbaggrund.

“Der er stor forskel på, hvor meget forældrene oplever, at de kan støtte deres børn i skolen. Det taler sit tydelige sprog om, at der er behov for lektiecafeerne, så skolen kan støtte de elever, hvor forældrene ikke kan hjælpe børnene med deres lektier” – siger Claus Larsen.

Elevernes vurdering af trivsel, undervisning og adfærd, elevernes vurdering af deres egen indsats og lærernes vurdering af eleverne afhænger af forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Det er med andre ord ikke lykkedes at bryde den sociale arv.

Når forskerne krydskobler elevers, læreres og forældres udsagn med forældrenes uddannelsesbaggrund, er forskellen tydelig allerede i 0-3 klasse. Børn af forældre, der har mere end fire års videregående uddannelse, trives eksempelvis markant bedre i skolen end børn af forældre, der er gået ud af folkeskolen og ikke har uddannet sig yderligere.

“De nye ting, der er indført med folkeskolereformen, skal have tid til at virke inden vi kan se, om vi faktisk får gjort noget ved den negative sociale arv. Derfor ærgrer det mig, at der allerede nu er så meget blæst om elementer i reformen, som vi slet ikke kan bedømme endnu. I Roskilde Kommune deltager vi i et forskningsprojekt gennem fire år for at få brugbare resultater, så giv nu tid” – siger Claus Larsen.