Fjernvarmearbejdet i Vindinge betyder, at Tingvej/Tunevej mellem Ved Kirken og Lønbjergvej bliver ensrettet fra mandag den 10. marts kl. 6 til og med fredag den 6. juni kl. 18.
Ensretningen bliver mod syd (mod Greve), så den vej kan man altså stadig køre. Skal man mod nord (mod Roskilde), er der omkørsel for busser og anden trafik ad Hjortlund-Kærvej-Ved Kirken.
Busserne kører altså stadig gennem Vindinge – bare med en omkørsel mod nord. Da der ikke er stoppesteder på den strækning af Tingvej, som ensrettes, bliver der heller ikke lavet midlertidige stoppesteder på omkørslen via Kærvej.
