Kalder alle sørøvere, prinsesser, ninjaer og ballerinaer!
Søndag d. 2. marts kl. 14 – er der børnegudstjeneste og fastelavnsfejring for hele familien i Roskilde Domkirke.
Kom udklædt og hør præst Thomas Godsk Larsen fortælle en god bibelhistorie i Domkirken. I skal synge sammen med Spire- og Børnekoret og efter gudstjenesten vil der være tøndeslagning udendørs i Konventgården ved siden af Domkirken.
Når tønderne er slået ned, vil der blive uddelt slikposer, juice og scones til alle børn.
Tøndeslagning foregår udendørs i gården, så husk påklædning efter vejret!
Ingen tilmelding – alle er velkomne!
