Teatret GLIMT Amager byder i DET SIDSTE MÅLTID på danskproduceret samtidscirkus af høj klasse. Fire artister og deres ceremonimester bevæger sig gennem en både morsom, unheimlich og artistisk ekvilibristisk fortælling om at bore sig ned i og undersøge krisens materie. Forestillingen spiller torsdag den 30. januar kl. 19.30 i Lynghøj Teatersal.

Pressefoto Det sidste Måltid

Hvordan endte vi her?
Vi er blevet inviteret til et sidste måltid. Vi ved ikke rigtig hvorfor, eller hvad der sker efter dette, men vi er her af en grund.
Siddende ved langborde oplever vi det sidste måltid udfolde sig, og gennem betagende cirkusnumre og live lyddesign udfolder fem af gæsternes historier sig. Gennem disse historier lærer vi at forstå deres baggrunde, hvorfor de kom til dette sidste måltid, og vi bevidner deres reaktioner, når de indser konsekvenserne af deres handlinger. Vi begynder at forstå, at vi selv er involveret i dette, og vores egne historier smelter sammen med oplevelsen.

Siddende til bords med ​​artisterne er spændingen synlig. Hvordan er vi endt her, og hvad vil vi gerne udrette, inden vi skilles? Gennem performernes sammenfiltrede historier bliver vi i stand til at reflektere over vores egen situation og selvdestruktive vaner.

Med akrobatik, fysisk teater, dans, live musik og masser af humor bliver publikum ført ind i en helt speciel atmosfære, hvor alt og intet kan ske… hvorfor ikke? Ingen af os vil nogensinde se hinanden igen.
Det sidste måltid er ikke madteater, men i løbet af forestillingen er der en række serveringer. Ikke nødvendigvis mad, men serveringer, der alle spiller sammen med karakterernes historier gennem syn, hørelse, smag og lugt.

Anmelderne skrev:
”Det er vanvittig morsomt, ekvilibristisk nonchalant eksekveret, poetisk og lidt unheimlich” – ★★★★★ Anne Liisberg, Iscene, 11. marts 2024
”…som et sus og en manifestation af, at vi alle har menneskelige kampe at kæmpe, drømmer om noget og at vores drømme kan blive forløst. Og alt det videregiver de fem medvirkende via en sanselig, overraskelsesfyldt og kropslig cocktail af lys, lyde, former og bevægelser i rummet.” – Kirsten Dahl, Teateravisen,17. marts 2024

Billetter kan købes på https://www.roskildeteater.billetexpresssen.dk eller ved indgangen.

DET SIDSTE MÅLTID er en co-produktion mellem GLiMT AMAGER og Dynamo Workspace.

Spillested: Lynghøj Teatersal, Lynghøjen 107, Svogerslev, 4000 Roskilde
Tidspunkt: torsdag d. 30. januar 2025 kl. 19.30

Medvirkende: Fridamy Roth, Karl Dahl, Ambre Ros, Antoine Dupeyrot, Lars Lindegaard Gregersen
Iscenesætter: Lars Lindegaard Gregersen
Dramaturgisk konsulent og med-instruktør: Joen Højerslev
Co-Komponist: Camilla Bang
Lysdesigner: Martin Danielsen
Kostumer: Camila Sarrazin
Instruktørassistent og koreografisk arbejde: Liv Mikaela Sanz
Outside eye: Gry Lambertsen
Konstruktør og scenografisk konsulent: Rune Vadstrøm
Aldersgruppe: Fra 14 år og op

Varighed: 1 time og 5 minutter (ingen pause)

Link til teatrets hjemmeside: