Sjov vinterferie: Masser af aktiviteter for børn i vinterferien.
Vinterferien i uge 8 nærmer sig, og for mange børnefamilier er det en kærkommen mulighed for at holde fri og lave noget sjovt sammen. Heldigvis er der masser af spændende og gratis aktiviteter at vælge imellem, når Sjov Ferie åbner for tilmeldingen til deres vinterferieprogram.
Prøv noget nyt
For dyreglade børn er et besøg på rideklubben en oplagt mulighed, hvor de kan komme tæt på hestene og lære om ridning. Er interessen derimod rettet mod brandmændenes hverdag, kan børnene besøge brandstationen, se de store brandbiler og høre om deres arbejde.
Giv den gas i Hal 12
I Hal 12 venter der fart og kreativitet. Skate-, rulleskøjte- og scoot-workshops giver børnene mulighed for at prøve nye tricks, mens graffiti-workshops lader de kreative udfolde sig med spraydåser og farver.
Favoritterne er tilbage
Smykkecaféen og Normerne-kortspillet er tilbage i år. Smykkecaféen inviterer børn til at designe deres egne smykker, mens kortspilsworkshoppen giver dem mulighed for at skabe deres eget unikke Normerne-spil. Begge aktiviteter er populære og plejer at være hurtigt udsolgt.
Tilmelding
Sjov Feries aktiviteter er for alle børn, der vil lære noget nyt, have det sjovt og møde nye venner. Men skynd dig – pladserne bliver hurtigt fyldt op.
Tilmeldingen åbner den 27. januar kl. 12. Besøg Sjov Feries hjemmeside: sjovferie.roskilde.dk for at læse mere og tilmelde jer.
Giv dine børn en vinterferie fuld af sjove oplevelser!