Masseeksperimentet – skoleelevers store undersøgelse af danskernes plasthåndtering – viser, at cigaretfiltre fortsat er langt den største plastforureningskilde i naturen, og antallet er stigende. Som noget nyt er de giftige nikotinposer nu også en del af forureningen.
Danske skoleelevers nationale undersøgelse af plastaffald efterlader ingen tvivl: Vi smider hvert år tusinder og atter tusinder af cigaretskod i naturen. Således indtager cigaretfiltre en klar førsteplads, når det gælder plastforurening, og der er flere af dem end nogensinde før. Samtidig er nikotinposer, især brugt af de unge, som noget nyt blevet en af de store forureningskilder.
30.000 elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser i hele Danmark var for tre måneder siden tilmeldt det store Masseeksperiment – en videnskabelig undersøgelse af, hvordan danskerne håndterer plast. Eleverne undersøgte sortering af plastaffald i husholdningerne, plast i tekstiler i garderobeskabene og altså plastforurening i naturen. 30 pct. af de stykker plast, eleverne indsamlede over hele Danmark, var cigaretskod, svarende til 37.136 stk.
Lektor i miljørisiko på Roskilde Universitet, Kristian Syberg, mener, at et forbud mod filtre på cigaretter nu er den eneste vej frem:
”Danskerne bliver ved med at smide skod i naturen. Tallene viser tydeligt, at den bløde lovgivning om cigaretskod ikke virker. Der skal hårdere lovgivning til à la forbuddet mod plastsugerør. Cigaretfiltre har i forvejen ingen positiv sundhedseffekt, tværtimod. Filtrene blev indført i 1960’erne for at øge salget af cigaretter blandt kvinder. Filtrene er plastaffald, tilmed giftigt plastaffald.”
Ved Masseeksperimentet i 2019 indsamlede skoleelever også plastaffald i naturen. Dengang fandt eleverne 31,6 cigaretskod pr. indsamling. Denne gang er tallet steget til 37 skod, på trods af at en lov om udvidet producentansvar er gennemført i Danmark i mellemtiden.
Samtidig er en ny synder dukket op i naturen, nemlig de giftige plastnikotinposer, som nu sætter et stort aftryk i naturen, specielt i parker og grøftekanter ved vej. Nikotinposerne kommer ind på en sjetteplads blandt de plasttyper, som er fundet mest.
Masseeksperimentet er udviklet af Astra – det nationale naturfagscenter. Samarbejdspartnerne er forskere på Roskilde Universitet, Det Kongelige Akademi og Syddansk Universitet som en del af forskningsprojektet Change4Circularity. Resultaterne af de mange elevers undersøgelser skal bidrage til, at vi forbruger mindre, genbruger mere og sorterer bedre.
Børn og unge synes, det er nemt at sortere
Masseeksperimentets andet ben – en undersøgelse af sortering af plastaffald i danske husholdninger, viser, at et flertal af børn og unge (54 pct.) finder det nemt at sortere. Derudover vil otte ud af ti (81 pct.) gerne sortere korrekt.
”Det overrasker os positivt, at børn og unge ikke finder det besværligt at sortere. Vi kan se, at viden og vaner har stor betydning for, hvor nemt, de synes, det er. Jo mere, man går op i at sortere, jo bedre er man til det,” siger Lykke Margot Ricard, lektor i bæredygtig innovation og teknologi på Syddansk Universitet.
Så længe det er rene plastprodukter, fx. plastbakker fra fødevarer, er danskerne gode til at sortere. Det kniber mere, når det gælder emballage, der indeholder flere materialer som for eksempel chipsposer (der skal i plastaffald) eller plastbøtter med sæbe- eller shampoo i (der kun skal i plastaffald, hvis de er tomme). Det går bedre med at sortere mælkekartoner, formentlig på grund af piktogrammer på plastspanden.
Fra 2030 siger et EU-direktiv, at 30 procent af den plastemballage, der anvendes til fødevareproduktion, skal komme fra genanvendt plast.
”Netop fordi blandingsprodukter forvirrer, vil det give mening at satse på enklere indpakninger og på en plastsortering i hjemmene, der kun må indeholde rene, let gennemskuelige plastprodukter, f. eks. fra den plast, vi opbevarer kød, gulerødder og hindbær i. Det vil øge den mængde plast, vi får til rådighed til genanvendelse,” siger Lykke Margot Ricard.
Unge har stort overforbrug af tøj, men aner ikke, hvad det er lavet af
Det tredje ben i Masseeksperimentet er en undersøgelse af de tekstiler, der hænger hjemme i elevernes garderobeskabe. Baggrunden er, at tekstiler indeholder 70 procent plast og derfor sætter et stort klimaaftryk. Undersøgelsen viste, at hvert barn i gennemsnit har 15 par bukser. 81 procent af bukserne er købt som nye, og 20 procent af bukserne bruges sjældent eller aldrig.
”15 par bukser pr. barn tyder på et voldsomt overforbrug af tøj. Tøj er billigt, fordi det indeholder polyester, altså plastik, men de unge aner ikke, hvad deres tøj er lavet af. Vi har gennem de sidste 30 år mistet stort set al viden om tekstiler. Derfor må vi starte helt forfra,” siger lektor i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi, Else Skjold.
Tallene i undersøgelsen bekræfter, at det ikke er materialet, bukserne er lavet af, der afgør, hvilken type bukser de unge køber, eller hvor ofte de køber.
”Det er lokale normer og tøjkulturen i skolerne, der afgør børnenes tøjvaner mere end, hvad tøjet er lavet af. Hvis man skal sænke overforbruget, bør man derfor se meget mere på at genopbygge viden om tekstiler og tøj i befolkningen – den “bløde” viden om adfærd og kultur,” siger hun.
Resultaterne af de tre undersøgelser i Astras Masseeksperiment, plastsortering i husholdningerne, plast i tekstiler i garderobeskabene og plastforurening i naturen indgår nu i forskernes videre arbejde og skal senere publiceres i videnskabelige artikler.
Programleder for Masseeksperimentet, Lene Christensen, er begejstret over, at de mange deltagende elever endnu engang har bidraget til et reelt forskningsprojekt og har prøvet kræfter med videnskabelig arbejdsmetode:
”De oplever, hvordan deres indsamling af data er efterspurgt af forskere i den virkelige verden, og at deres arbejde kan få indflydelse på udviklingen i samfundet. Det er netop Astras formål med Masseeksperimentet,” siger hun.
