Stigende fødevarepriser gør hver 5. dansker bekymret over at have råd til at købe den nødvendige mængde mad.

YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad

For at spare på madbudgettet går et overvældende flertal af danskerne – hele 72 % – efter varer på tilbud. Selvom gratis madhjælp stadig bærer et vist tabu, overvejer flere unge at søge gratis madhjælp. 42 % af danskerne svarer, at de er blevet mere prisbevidste de seneste to år. Mere end hver tredje dansker har inden for de seneste to år reduceret sit madspild som følge af de stigende fødevarepriser, afslører den spritnye undersøgelse fra YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad.

Priserne på fødevarer bliver fortsat ved med at stige, selvom energipriserne og inflationen generelt er kommet under kontrol. Fødevarerne er nu i gennemsnit 22 % dyrere i forhold til januar 2022, hvor inflationen for alvor begyndte at stige. Dette afspejler også danskernes bekymring. Den spritnye undersøgelse fra YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad viser, at danskerne er bekymrede over stigende fødevarepriser.

Den første undersøgelse af samme slags blev lavet af YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad i 2022. Tovholder på undersøgelsen, Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea, Berlingskes Talent 100 i 2023 og medlem af Advisory Board i foreningen Stop Spild Af Mad siger om undersøgelsen:

”Undersøgelsen viser tydeligt, hvordan de stigende fødevarepriser påvirker vores adfærd som forbrugere. De stigende fødevarepriser kan mærkes i alle hjem, men især dem med en presset pengepung får det svært, når det bliver dyrere at købe de helt basale fødevarer. Vi kan nemlig ikke komme udenom, at vi alle skal have mad på bordet, og vi ser desværre en stor bekymring blandt mange forbrugere som følge af de høje priser.”

Stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad Selina Juul, som var med til at udforme begge undersøgelser, reflekterer over resultaterne:

“Det er nye tider og det er ret alarmerende at se, at hver 5. dansker er bekymret over at have råd til at købe den nødvendige mængde mad – og flere unge overvejer at søge gratis madhjælp. Det harmonerer ikke med at der fortsat ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Danmark årligt smides 873.014 tons god spiselig mad ud i hele værdikæden fra jord til bord. Madfattigdom er noget, som vi skal tage alvorligt – både juletiden og til hverdag.”

Hovedtallene fra den nye undersøgelse fra YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad afslører bl.a.:

Flere sparer på madbudgettet
For at spare på madbudgettet går 72 % af danskerne efter varer på tilbud, 58 % af danskerne kigger i tilbudsaviser – og der er det især kvinder og folk fra Nordjylland, som gør dette – og 48 % af danskerne skriver en indkøbsseddel.

Hver 5. dansker er bekymret over stigende fødevarepriser
Til spørgsmål om I hvilken grad er man bekymret over, om at ens husstand vil have råd til at købe den nødvendige mængde mad eller behøver gå hårdt på kompromis med valget af madvarer i den kommende tid svarer hver 5. dansker (19 %) svarer, at de er bekymrede i høj eller meget høj grad. Især de unge er bekymrede: mere end hver fjerde mellem 18-29 år er i høj eller meget høj grad bekymret. Især lavindkomstgruppen er også bekymrede: hver 3. i lavindkomstgruppen (under 300.000 kr. i indkomst brutto om året) er bekymret i høj eller meget høj grad. Det samme gælder ”kun” for hver tiende i højindkomstgruppen. 31 %. af de studerende er bekymrede i høj eller meget høj grad. 32 % af danskerne er blevet mere eller meget mere bekymrede de seneste måneder over, om deres husstand vil have råd til at købe mad den kommende tid. Og blandt dem, som har været bekymret de seneste 6 måneder, svarer 37 %, at de er blevet mere eller meget mere bekymrede.

Et stigende antal unge overvejer at søge gratis madhjælp
Flere unge overvejer at søge gratis madhjælp: 14 % blandt de 18-29-årige svarer “nej (jeg har ikke søgt gratis madhjælp), men jeg overvejer at gøre det” – denne andel er 8 % blandt hele befolkningen. 15 % blandt de 18-25-årige har søgt gratis madhjælp – og flere midtjyder har søgt gratis madhjælp end i resten af landet.

Gratis madhjælp er ikke blevet aftabuiseret
Danskerne, som har benyttet sig af gratis madhjælp synes i markant højere grad, at det er pinligt, end dem som ikke har eller har haft dette behov. 16 % af danskerne synes, at det er pinligt at søge gratis madhjælp. Blandt dem der har søgt gratis madhjælp og forventer at gøre det igen svarer hele 59 %, at de i høj eller meget høj grad synes det er pinligt at søge gratis madhjælp. Blandt dem, der ikke har søgt gratis madhjælp er det kun 13 %, der svarer, at de synes det er pinligt at søge gratis madhjælp.

Danskerne er blevet mere prisbevidste
42 % af danskerne svarer, at de i høj eller meget høj grad er blevet mere prisbevidste de seneste to år.

Stigende fødevarepriser betyder mindre madspild

Mere end hver tredje (36 %) svarer “i høj grad” eller ’” meget høj grad” at de stigende fødevarepriser de seneste to år har fået dem til at minimere sit madspild.

Udgifterne til julemad generelt er steget
Nordea har derudover også regnet på, hvor meget udgifterne til julemad generelt er steget det seneste år. Danske forbrugere forventer at bruge 5,2 % mere på julen i år – eksklusiv gaveindkøb. Men priserne på den traditionelle julemad er steget med 8,1 % i samme periode. Det betyder, at de ekstra 100 kr., som danskerne planlægger at bruge, ikke rækker til den samme mængde julemad som tidligere, hvis de vælger den traditionelle julemad. Hertil kommer, at julemaden typisk bliver dyrere, jo tættere vi kommer på juleaften.

Ekstra madhjælp til julehjælp – GratisMad.dk
Alt tyder på, at også i år vil julehjælpsansøgninger sætte rekorder. Stop Spild Af Mad har en landsdækkende gratis løsning på ekstra madhjælp til julehjælp – og også madhjælp til i hverdagen. Stop Spild Af Mad’s landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad GratisMad.dk gør det nemmere og hurtigere for madfattige danskere – dvs. fattige familier, hjemløse og andre socialt udsatte – at modtage overskudsmad i deres lokalområder – over hele landet og på en nem og værdig måde. Portalen GratisMad.dk bruges også af lokale donorer af overskudsmad, fx. Danmarks fødevareproducenter, supermarkeder, grossister og lignende, som kan let komme i direkte kontakt med lokale aftagere, såsom madspildsorganisatoner, væresteder, herberger, velgørende organisationer, madspildsgrupper o.lign. Derved bliver disse forvandlet til lokale madbanker og kan hurtigere og nemmere komme i direkte kontakt med velgørende organisationer og modtagere. I skivende stund er der 720 modtagerorganisationer på portalen GratisMad.dk – og portalen nærmer sig 600.000 unikke besøg siden lanceringen i 2021.

Gode råd til at undgå madspild i Julen
Selvom mad er blevet dyrere, er det stadig en fantastisk idé at tænke over, hvordan vi kan mindske madspild i Julen – en af årets store “madspildshøjtider.” Her er nogle praktiske og nemme tips, der både sparer penge og skåner miljøet.

Før Julen:
I tiden op til Jul kan det være en rigtig god idé at kigge dybt i køkkenskabene, køleskabet og fryseren. Der gemmer sig ofte masser af lækre ting, som du kan bruge op inden de store juleindkøb. Det giver ikke kun plads til alle de nye varer, men du undgår også at glemme noget, der ender med at gå til spilde.

Planlægning er nøglen: lav en liste over, hvad du har brug for til julefrokoster og andre hyggelige julearrangementer – og hold dig til den. Det kan spare dig både tid og penge. Og husk: Hvis I bliver 8 til julemiddagen, behøver du ikke at købe mad til 12.

I Julen:
Julen handler om hygge, men ekstra mad betyder ikke nødvendigvis ekstra hygge. Server maden i mindre portioner ad gangen – på den måde holder den sig frisk og hygiejnisk, og du kan nemt gemme overskydende mad til senere. Hvis der er madrester, så sørg for at opdele dem i mindre portioner og opbevar dem sikkert i køleskabet eller fryseren, så de er nemme at genbruge. En rest and kan for eksempel blive til en lækker salat eller en sandwich dagen efter.

Efter Julen:
Når januar melder sig, og pengepungen føles lidt slankere, er det guld værd at have gemt nogle af de gode julerester. De kan forvandles til hurtige og budgetvenlige måltider – og måske endda kombineres med sunde ingredienser. En rest flæskesteg kan fx. gøre underværker i en frisk salat eller et pitabrød.

Kilde.

Om Stop Spild Af Mad:

Stop Spild Af Mad bevægelsen har eksisteret siden 2008. Stop Spild Af Mad er Dan- marks største og ældste bevægelse mod madspild målt på antal af gennemførte akti- viteter og projekter i hele værdikæden fra jord til bord, antal af danske og internatio- nale medieomtaler, samt antal af følgere på de sociale medier. Stop Spild Af Mad bevægelsen blev stiftet i juli 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Stop Spild Af Mad’s formål er at arbejde bredt i hele værdikæden fra jord til bord nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild. Stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad Selina Juul har skrevet adskillige nationale og internationale bøger, publikationer og kronikker om madspild og er bl.a. medlem af den globale koalition mod madspild Champions 12.3, medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild EU Platform on Food Losses and Food Waste og partner i FN!s globale SAVE FOOD initiativ. Derudover er Selina Juul ambassadør for Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) opretter Fødevareministeriets nye Klub 12.3. Selina Juul har modtaget flere priser for sit ar- bejde med Stop Spild Af Mad. I 2014 blev Selina Juul kåret til Årets Dansker af Ber- lingske. I 2020 blev Selina Juul kåret til Årets Europæer 2020 af et af verdens største magasiner Reader!s Digest. Se mere på www.stopspildafmad.org