Oplev en teaterforestilling med underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Folketeatret opfører NÆSTE ÅR BLIVER ØLLET BEDRE i Lynghøj Teatersal torsdag den 14. november kl. 19.30. Musicon Microbryggeri arrangerer ølsmagning inden forestillingen.
De to venner, Orla og Jørgen spillet af Jesper Asholt og Thomas Mørk, har i årevis arbejdet på at raffinere både vin- og ølbrygning i håb om at vinde den lokale konkurrence i hjemmebryg. Den lidenskabelige interesse for hjemmebrygning drukner hverdagens sorger og livets bekymringer om børnene, der tager afstand fra deres fædre, konerne der er utro, og cheferne der er tyranniserende. I deres iver efter at få øllet til at blive bedre end sidste år, prøvesmager de på livet løs, og snart ligner det mere en afhængighed end en hobby. I et bedugget øjeblik sender de hinanden på en fantasirejse til Sydfrankrig, hvor vinglasset aldrig er tomt, og kvinderne altid er varme. Virkeligheden er dog langt køligere….
De mennesker, vi møder gennem Jepsens spidsfindige blik, gør ikke stort væsen af sig, men de gør indtryk.
Inden forestillingen vil der være mulighed for ølsmagning fra Musicon Mikrobryggeri. Peter Jelsted fra bryggeriet serverer og præsenterer 4 forskellige specialøl. Under ølsmagningen får man dels fortalt, hvad der kendetegner, og hvad der er det specielle ved de øl man smager og dels fortalt om selve mikrobryggeriet. Deltagelse kræver forudgående tilmelding.
Jesper Asholt fejrer med NÆSTE ÅR BLIVER ØLLET BEDRE sit 40-års skuespillerjubilæum.
Anmelderne skriver bl.a.:
★★★★★☆
”Sjældent er emnet alkoholisme blevet behandlet så ærligt og morsomt på en teaterscene som i Folketeatrets “Næste år bliver øllet bedre”.”
Morten Hede
”Så lad os bare sige, at Thomas Mørk og Jesper Asholt tager en velfortjent pokal hjem for ”Næste år bliver øllet bedre”. ”
Steen Blendstrup, pov.International
Billetter kan købes på https://roskildeteater.billetexpressen.dk eller ved indgangen.
Spillested: Lynghøj Teatersal, Lynghøjen 107, Svogerslev, 4000 Roskilde
Tidspunkt: torsdag den 14. november kl. 19.30 – ølsmagning kl. 18.15-19.15.
Manuskript: Erling Jepsen
Instruktion og bearbejdelse: Joy-Maria Frederiksen
Dramaturgisk bearbejdelse: Ninette Mulvad
Scenografi: Marianne Nilsson
Medvirkende: Jesper Asholt og Thomas Mørk
Producent: Folketeatret
Varighed: 2 timer inkl. pause