Den 14. november inviterer Roskilde Kommune alle interesserede til borgermøde om bofællesskaber, seniorbofællesskaber og seniorboliger.

Hvad det kræver at gå fra drøm til virkelighed, når man gerne vil udvikle, etablere og indflytte i et nyt bofællesskab? Der vil være oplæg fra en ekspert på området og beboere i et lokalt bofællesskab.

På mødet vil Roskilde Kommune også give et indblik i de kommende års planlægning og hvilke muligheder, det giver for nye bofællesskaber til seniorer, familier samt seniorboliger.

Du kan også høre om mange af de eksisterende bofællesskaber, der findes i Roskilde Kommune i dag, og de forskellige projekter, der er under udvikling.

Mødet afholdes den 14. november kl. 19-21 i Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

Det er nødvendigt med tilmelding senest den 8. november af hensyn til planlægningen. Find mødet på roskilde.dk/indflydelse og meld dig til der. 

Klik på begivenheden her.

Pressefoto Roskilde Kommune