Tempelriddere, bødler og toner fra et munkekor hører normalt middelalderen til. Men den 4., 5. og 6. august kan du opleve det midt i Roskilde, når ROMU inviterer til Roskilde Middelalderdage – med byvandringer, leg, musik og ikoniske karakterer fra perioden.
Tag familien med til sjove middelalderaktiviteter på Stændertorvet. Lad børnene blive slået til ridder eller adelsjomfru af tempelridderen, gys ved synet af bødlen eller kast jer ud i en omgang middelalderbingo, ogg bliv sammen klogere på den middelalderhistorie, I står lige midt i.